Styrk trivslen - konference med topforskere 7.10.15
Kig ind hos Arbejdsmiljørådgiverne
Arbejdsmiljøcentret
Bliv klogere på Creceas morgenmøder
Alt til en sikker og tryg arbejdsdag - klik her

Teamarbejde giver ny fleksibilitet på sygehus

Teamarbejde på Sydvestjysk Sygehus giver ny fleksibilitet, men omstilling tager lang tid

I en presset situation vil man på Sydvestjysk Sygehus principielt kunne se en overlæge fræse ned ad en hospitalsgang med en sengeliggende patient. Det kommer nok aldrig til at ske i virkeligheden. Men som princip er det stadfæstet i og med, at teamarbejde har gjort sit indtog på sygehuset. Ideen om at arbejde på tværs i teams har løsnet op for snærende, faglige bånd.

5 grunde til teamarbejde

At arbejde i teams er en af årtiets populæreste trends. Årsagerne er flere:

  • Man udnytter ressourcer ved at arbejde tværfagligt
  • Flere kompetencer kan komme i spil
  • Et team er fleksibelt
  • For den enkelte giver team-samarbejde variation i arbejdsopgaverne, og
  • Teams kan have høj effektivitet.

»Vi skal flytte os fra ”mit speciale” til ”vores patient”. Det bliver en øvelse, der kommer til at tage tid«

Teams på sygehuset

I 2013 beskrev en af akutafdelingens overlæger den nye ånd for samarbejdet på denne vis: Vi skal flytte os fra ”mit speciale” til ”vores patient”. Det bliver en øvelse, der kommer til at tage tid, erkendte han. Men læger og sygeplejersker, der vil arbejde i afdelingen, må indstille sig på, at det vil foregå i teams. De skal yde en service over for patienterne i langt højere grad end de skal pleje deres eget c.v., hvis man skal sige det lidt groft. I samme ombæring fusionerede tre afdelinger og blev til FAM: Den fælles akutmodtagelse. Tre kulturer bestående af bl.a. ”knoglelæger”, behandlersygeplejersker og lægevagt boede fra da af dør om dør.

Læs også: 15 ambassadører – 65 medarbejdere

– Det giver en stor synergieffekt på travle dage, lader oversygeplejerske Christian Jørgensen forstå. Hvis der mangler hænder ovre ved de brækkede ben, kan det være, at de kan undvære en i et andet team.

Team-kritik

I forskningsprojektet Trivsel i teams – mellem organisation, relationer og faglighed afsluttet i 2015 konkluderer forskerne bl.a., at teamarbejde ofte kommer ovenfra: Ledelsen bestemmer, hvem der skal samarbejde. Hvordan alting skal foregå. Hvornår vi skal være færdige. Forskerne konkluderer: ”Teamarbejde skaber ikke bare en synergieffekt. Det bliver ikke bare bedre. 2+2 er ikke nødvendigvis 5. Det kan også blive 3. Det er vigtigt at inddrage medarbejderne.”

»Teamarbejde skaber ikke bare en synergieffekt. Det bliver ikke bare bedre. 2+2 er ikke nødvendigvis 5. Det kan også blive 3«

Forskerne peger på andre forhold, der kan gøre, at teamarbejde bliver som at slæbe på en møllesten:

  • Forskellige fagligheder arbejder ofte dårligt sammen, fordi de ikke taler et fælles sprog.
  • Teamarbejdet fjerner heller ikke uden videre det indbyrdes hierarki mellem fagene, selv om det var tanken.
  • Teamarbejde kræver tålmodighed. Det tager tid, før resultaterne viser sig.
  • Det er ikke altid sjovt at løfte i flok. Hævdvundne faglige privilegier kommer under pres. Og hvem kan, må og skal egentlig lave hvad?
  • Hvis teamarbejde skal være en succes, så skal man lægge fokus på en optimal fælles opgaveløsning. Dette er i dag mere utopi end realitet – skriver forskerne – som følge af de rammer, teamarbejdet typisk udføres under: Krav, standarder, incitamentsstrukturer.
  • Trivsel i teamarbejde afhænger af, at den enkelte oplever, at der er behov for den faglighed, vedkommende byder ind med. Ydermere skal man kunne drøfte måden at løse opgaverne på forholdsvis åbent. Uden at der på forhånd er defineret fagligt korrekte løsninger, som man skal indordne sig under.

Læs også: Krav til arbejdsmiljø strammes for virksomheder med kronesmiley

En kulturændring

Teamarbejde er en kulturændring, understreger Christian Jørgensen.

– Man vågner ikke dagen efter, teamarbejdet er indført, og så er alting pludselig med et knips i orden, erkender han. I en periode var der en kraftig strøm af personale, der søgte mod andre græsgange, men strømmen har nu lagt sig. Afdelingen har lagt stor vægt på at træne medarbejderne i teamarbejde.

– Vi gør alt, hvad vi kan for at inddrage personalet, fagforeningerne, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne, understreger Christian Jørgensen. Inddragelse af medarbejdere kan være en vigtig nøgle til succes.

Automatisering: At købe forkert udstyr er en klassiker

Christiansfeld Mejericenter har én gang prøvet at købe en kran hjem, som medarbejderne ikke kunne bruge. Det gør de ikke igen

Automatisering: Det er en blandet landhandel af mælk og fløde i kartoner og kakao i brikker, der i et hjørne af pakkeriet på Christiansfeld Mejericenter bliver samlet på paller og herefter kørt ud til kunder. Grundet det alsidige indhold på pallerne er arbejdet ikke så ligetil at automatisere. Så det er mennesker i kød og blod, der pakker disse paller. Men da det er tungt arbejde, har Christiansfeld Mejericenter købt fire såkaldte klemmeåg, der giver en hjælpende hånd ved de mange håndteringer.

…Vil du læse resten af artiklen? Log på via bjælken øverst…

15 ambassadører - 65 medarbejdere

Nu skal 15 ambassadører til 65 medarbejdere bidrage til, at medarbejderne i Hjørring Vandselskab ikke ser gennem fingre med usikre arbejdsforhold

15 ambassadører for det gode arbejdsmiljø iblandt i alt 65 medarbejdere. En usædvanligt høj procentuel andel af medarbejdere, men for Hjørring Vandselskab er det afgørende at skabe en bedre sikkerhedskultur i alle hjørner af de 926 kvadratkilometer, der udgør selskabets daglige aktionsareal. Det var en dødsulykke for knap fire år siden, der slog hovedet på sømmet. Den tragiske hændelse opstod, da en medarbejder valgte at se bort fra en række forholdsregler og bragte sig i en farlig situation. Det burde ikke kunne ske, men det gjorde det. Senere fik selskabet en bøde fra Arbejdstilsynet ved en udgravning. En privat bygherre havde anbragt materialer klos op af en udgravning.

Medlemsmøde 15.12.: Strategisk arbejdsmiljøarbejde

– En klokke burde have ringet hos mine medarbejdere, fortæller Jacob Andersen, produktionschef og arbejdsmiljøansvarlig i Hjørring Vandselskab. Klokken ringede måske også, men medarbejderne reagerede ikke over for den mulige fare: ”Det går nok,” bekræftede de hinanden i.

– Det fik os til at indse, at problemet ikke er, om medarbejderne har adgang til handsker, sko og briller. Problemet er holdningen til sikkerhed. Så vi sendte alle medarbejdere på kursus i at tale sammen og tage ansvar for hinanden. Det har været grundlaget for vores arbejde med sikkerhed siden, forklarer Jacob Andersen.

Vejarbejde og kemi

Der lurer mange farer i arbejdet med at forsyne borgerne med rent vand og sikre, at de kan slippe af med vandet igen efter brug. Spildevand er en kemifabrik og omlægning af rør foregår midt i trafikken på gader og stræder. Rørlægning er også anlægsarbejde, og det skiller sig ud ved at være tidsbegrænset. Som Jacob Andersen udtrykker det:

– Vi starter altid med at indrette en sikker arbejdsplads, så man ikke får en bybus i nakken, selvom man kun skal være der i fire timer. Men selv om produktionsstedet er sikret, er der alligevel sprækker i sikkerheden, kan han konstatere, når han kigger i trivselsundersøgelser og apv.

Læs også: Hændelige ulykker findes ikke

…vil du læse resten af artiklen? Log ind med din medlemskode øverst…

Krav til arbejdsmiljø strammes for virksomheder med kronesmiley

Med otte nye tiltag vil forligskredsen bag arbejdsmiljøaftalen genoprette tilliden til kronesmileyordningen. Arbejdsmarkedets parter bakker op. Pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet: 21. november 2016 Kronesmileyordningen bliver nu strammet op, så der fremover ikke er tvivl om, at certificerede virksomheder har et arbejdsmiljø,

Orkestrér arbejdsmiljøindsatsen - nyt ArbejdsmiljøNET ude nu

ArbejdsmiljøNET 5 2016 er ude nu og bringer bl.a. historien om, at CAVI-centrets afsluttende konklusioner peger på, at koordinerede indsatser for et bedre arbejdsmiljø virker bedst Desuden skal arbejdsmiljøet fortsat finde en plads i virksomhederne med respekt for både arbejdsmiljøledelse

Arbejdsmiljøarbejde - det har vi folk til

Ledere og medarbejdere parkerer mere eller mindre bevidst ansvaret for arbejdsmiljøarbejdet hos de arbejdsmiljøprofessionelle

Med AMO-reformen fra 2010 afskaffede man begrebet ”daglig sikkerhedsleder”, men mange steder er realiteten blevet mere daglig ”arbejdsmiljøledelse,” skriver seks forskere i kronikken Mellem drømme og virkelighed, som opsamler erfaringerne fra CAVI-projektet.

Konsekvensen kan være både positiv og negativ: En professionel arbejdsmiljøleder kan stå som garant for, at ideer, planer og drømme føres ud i virkeligheden. Men det kan også føre til, at medarbejdere og ledelser holder op med at forholde sig kritisk til arbejdsforholdene, mener forskerne.

En kampplads

Men det er ikke AMO-reformens skyld, at arbejdsmiljøledelse fylder mere på virksomhederne i dag, mener Klaus T. Nielsen, arbejdsmiljøforsker fra RUC og med-forsker på CAVI-projektet. Udviklingen har været i gang længe og mange steder. Men tendensen er klar: Magten flytter i stigende omfang fra medarbejderdemokrati til ledelse. Udviklingen kan siges at være i strid med den demokratiske tradition i Danmark, hvor medarbejdere, som ved, hvor skoen trykker, sædvanligvis har haft en stemme over for ledelsen i arbejdsmiljøorganisationen, siger han…

Vil du læse videre? Log ind øverst på siden

Læs også: Virkemidler: En orkestreret arbejdsmiljøindsats er mest effektiv

Virkemidler: En orkestreret arbejdsmiljøindsats er mest effektiv

Indsatsen for at forbedre arbejdsmiljøet på det danske arbejdsmarked er god, men lider også af hastværk og skiftende politiske vinde Mangt og meget er positivt i den danske indsats for at forbedre arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser, kan man læse

Hændelige ulykker findes ikke

Arbejdstilsynet forebygger snubleulykker med en systematisk indsats

En socialrådgiver i en kommune kommer til skade og knuser sine briller, da hun en dag snubler på vej op af trappen. Det er én blandt mange fald- og snubleulykker på danske arbejdspladser, som kan ligne hændelige uheld.

Hændeligt? Næppe. Som tidligere medlem af Arbejdstilsynets task force for arbejdsulykker ved Jakob Wang-Holm, at det sjældent er tilfældet. Der er næsten altid en række bagvedliggende faktorer, som kan forebygges. Udfordringen er at finde dem. Det kræver et godt analyseredskab og en god portion nysgerrighed.

»Hændeligt? Næppe.«

 

– Jeg har sammen med forskellige virksomheder og indenfor forskellige brancher analyseret en del arbejdsulykker og nærvedulykker. I nogle virksomheder ryger snuble- og faldulykker nemt over i kategorien for hændelige uheld. Derved sætter de sig selv skakmat i forhold til at forebygge hændelserne. Det er nemlig vigtigt også at analysere tilløb til og faktiske fald- og snubleulykker. Når man gør det, så får man øjnene op for, at man sagtens kan gøre flere forskellige ting for at undgå ulykkerne, siger Jakob Wang-Holm, der har været intern arbejdsmiljøkoordinator i Arbejdstilsynet siden januar 2016.

Meget faldt sammen

For socialrådgiverens vedkommende var der mange faktorer, som kulminerede op til faldet på trappen: Hun var fortravlet og bagud. Klienterne sad i kø på venteværelset. Hun måtte skynde sig. Hun var nødt til at hente de relevante sagsmapper på en anden etage. Og da hun bar mapperne i begge hænder, kunne hun ikke se, hvor hun satte fødderne.

– I sådan en analyse er der mange tråde, der åbner op for at forebygge i stedet for bare at trække på skuldrene og sige: Hændeligt uheld. Det dækker sandsynligvis også nogle steder over, at man simpelthen ikke ved, hvordan man skal forebygge noget, der virker bagatelagtigt, og som ”bare sker”. Men vi kan faktisk gøre meget. Derfor er det et meget vigtigt tema at slå an at sige, at hændelige uheld som udgangspunkt ikke findes, og at de i hvert fald altid skal analyseres for at finde frem til muligheder for at forebygge, forklarer Jakob Wang-Holm.

Arbejdstilsynets interne forebyggelse

De seneste par år har der ikke været fald eller snubleulykker i kontormiljøerne i Arbejdstilsynet, fortæller Jakob Wang-Holm. I fotoserien her på siden kan du se, hvilke konkrete foranstaltninger, Arbejdstilsynet bl.a. har indført for at forebygge snubleskader.

 log ind i toppen af artiklen for at læse mere…

Velfærdsteknologi skal forbedre arbejdsmiljøet

Velfærdsteknologi i kommunerne skal forbedre det fysiske arbejdsmiljø: Færre tunge løft fra 2014-2016 med loftlifte og badegrej Loftlifte, vasketoiletter, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler er fire områder, det fælleskommunale program for indførelse af velfærdsteknologi under KL har fokus på.

Robotterne indtager slæbet

Robotterne gør indtog i industrien, på sygehusene og i plejesektoren I en nær fremtid vil det være AGV’er (selvkørende robotter) i stedet for mennesker, der flytter varer. De kan navigere efter deres omgivelser, de kan køre efter en fastlagt rute,