Procurator safety and hygiene solutions
Interesserer du dig for forskningsbaseret viden og dens anvendelse?
Arbejdsmiljøcentret
Bliv klogere på Creceas morgenmøder
Bliv klogere på Creceas morgenmøder

Stram styring betaler sig

Arbejdsmiljøregler: På Avedøreværket skal tingene være i orden, før man kan køre videre

Der er indlagt et fysisk stop ved porten til Avedøreværket. Der er også indlagt røde lyskurver i de aktuelle byggeprocesser. I begge tilfælde skal visse krav være opfyldt, før lyset skifter til grønt, og man kan få lov at passere og køre videre. Avedøreværket styrer sine byggeprojekter så stramt, at enkelte håndværkere ender med at forsværge, at de nogensinde skal arbejde for DONG igen. Den stramme styring betaler sig, siger Carsten Sølvberg, der er site manager på Avedøreværket. De fleste leverandører vender da også tilbage for at byde på nye opgaver, forsikrer han.

Gennem nåleøjet

Fra andre sammenhænge ved vi, at kameler kan være svære at trække gennem et nåleøje. Det er trods alt nemmere at være håndværker ved porten hos DONG Energy i Avedøre.

For at blive lukket igennem porten skal man have anmeldt sit ærinde i forvejen, så der er styr på, hvem der kommer ind på området.

Desuden skal man besvare syv standard-spørgsmål om sikkerhed. På den anden side af porten bruger personale fra DONG Energy tid på at give håndværkerne en lokal sikkerhedsinstruks og til at tage en dialog om, hvordan DONG Energy’s forventninger er til sikkerhed og opførsel.

»Målet er nul ulykker. Vi mener, at alle ulykker kan forebygges«

Dét er afgørende minutter, understreger Carsten Sølvberg:

– Det er i den dialog, vi har mulighed for at præge den enkelte mand med skibsnøglen. Det er meget kort tid til at præge andre menneskers opfattelse af sikkerhed i. Men det afgørende er, at alle, der bliver lukket ind, hver især har stiftet bekendtskab med de høje krav til arbejdsmiljø i DONG Energy.

Klik og meld dig til ArbejdsmiljøNET i Kolding 2017

Adgangsporte i projektdesign

Den projektskabelon, værket benytter til byggeopgaver, er inddelt i faser. Mellem hver fase er der en adgangsport, der er spærret, indtil visse krav er opfyldt. For at holde byggeprocessen smidig, kan der på nogle områder lempes på kravene, men ikke hvad arbejdsmiljø angår, erklærer Carsten Sølvberg:

– På det punkt er vi et hundrede procent firkantede, siger han. Det er eksempelvis et kontraktkrav, at arbejdsledere skal have taget den grundlæggende tre-dages arbejdsmiljøuddannelse. Det giver dem en bedre forståelse af, hvorfor man skal følge reglerne.

Læs også: 7 elementer i en arbejdsmiljøstrategi

Derudover skal håndværkere, som skal arbejde med fx epoxy, kraner eller varmt arbejde have taget de relevante kurser på området. Ingen så meget som tænker på at svejse, løfte, smøre eller skrue, før sådanne krav er på plads – og dokumenteret.

Belært af erfaring kræver værket, at kopier af relevante kurser skal være dem i hænde, før firmaerne bliver sluppet løs. Som Carsten Sølvberg fyndigt udtrykker det:

– I starten var vi flinke, og så lærer man, at det ikke altid kan betale sig. Hvis man ikke får papirerne fra starten, får man dem aldrig.

Et puslespil af HSE-planer

I det konkrete byggeprojekt, som Avedøreværket netop er ved at afslutte, omstiller man dele af værket til at kunne brænde træpiller af. Det har involveret 15 forskellige entreprenører og håndværkere fra flere lande. DONG Energy kræver af hver entreprenør, at de leverer en HSE-plan.

Læs også: Brug robotter til det tunge og slidsomme i byggeriet

– Den behøver ikke være på 6.000 sider, understreger Carsten Sølvberg, og forklarer uddybende, at planerne først og fremmest er en garanti for, at hvert enkelt entreprenørfirma har gjort sig overvejelser om, hvordan man sikrer et godt arbejdsmiljø.

Plan for sikkerhed og sundhed

På byggepladsen er det planen for sikkerhed og sundhed (pss), der styrer slagets arbejdsmiljømæssige gang. Det er et dynamisk dokument, understreger Carsten Sølvberg. Det kan ændre sig dagligt: Hver morgen kl. 7.30 holder byggepladsens formænd møde for at koordinere, hvor håndværkerne arbejder henne, og hvem der laver særligt farligt arbejde.

Møder med tolk

Tyskere, grækere, svenskere, danskere. DONG Energy er underlagt EU’s udbudsdirektiv og opgaverne har derfor været i offentligt udbud. Indenfor kraftværkssektoren er der tradition for, at virksomheder og håndværkere arbejder på tværs af grænserne. I dagligdagen er sprog og kulturelle forskelligheder en sikkerhedsfaktor, man skal tage seriøst, og derfor stiller DONG Energy krav om, at alle ledere på pladsen fra de valgte firmaer skal kunne tale engelsk eller tysk. Ligeledes er sikkerhedsmøderne blevet simultantolket til engelsk, og Carsten Sølvberg synes, det har fungeret godt.

Den daglige opfølgning

Ude på byggepladsen er der stor fokus på den løbende opfølgning, og der laves sikkerhedsrunderinger flere gange dagligt. Dialog med håndværkerne løser som regel problemerne med usikker adfærd. Indimellem må man dog gribe til skrappere midler, eksempelvis bortvisning. – Det er vores erfaring, at sanktioner, herunder en bortvisning fra byggepladsen kan være et nødvendigt skridt, siger Carsten Sølvberg. Men han er klar over, at nogle bortvisninger er mere retfærdige end andre: – Hvis en person er oprigtigt ked af det, han har fået lavet, så vinder man ikke noget med en bortvisning. Når man først har taget dialogen, gør de det aldrig igen. Men der er også nogle, som er ligeglade, og i de tilfælde er bortvisning det rigtige.

Læs også: Ledere i balance er bedre ledere

Kritik blegner

DONG Energy’s skrappe sikkerhedskrav får ros med på vejen af nogle – senest henvendte en leverandør sig til Carsten Sølvberg og sagde, at han aldrig havde været på en byggeplads, hvor der bliver taget så godt hånd om, at byggefolkene ikke kommer til skade. Men kravene møder også kritik.

– Nogle påstår, at DONG Energy har for mange regler. Jeg prøver altid at få dem til at konkretisere det. Hver gang viser det sig, at de i virkeligheden brokker sig over Arbejdstilsynets regler og bekendtgørelser, men de skal jo følges. På nogle byggepladser er det måske blevet kutyme at bøje reglerne. Her har vi besluttet, at det gør vi ikke, påpeger Carsten Sølvberg.

– Målet er nul ulykker. Vi mener, at alle ulykker kan forebygges, slår Carsten Sølvberg fast.

 

Ledere i balance er bedre ledere

Balance: Faglige organisationer i TDC sagde i 2016 god for stresskurser kun for ledere Overtegnede kurser i stress og balance for ledere hos TDC i 2016 kan være et fingerpeg om, at kurser forbeholdt ledere kan være en god ide.

Ny direktør til Arbejdstilsynet

Søren Kryhlmand bliver ny direktør i Arbejdstilsynet. Søren Kryhlmand kommer fra en stilling som afdelingschef i Beskæftigelsesministeriets departement, hvor han blandt meget andet har haft ansvar for arbejdsmiljøområdet og arbejdsskadeområdet. Han kender Arbejdstilsynet Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen udtaler: “Med udnævnelsen

Sengene der forsvandt

Sengepladser: Når færre ligger i seng på sygehuset, må personalet sætte arbejdstempoet i vejret For de senge, som faldt, var der nye arbejdsopgaver overalt, for nu at omskrive en strofe fra Det haver så nyligen regnet en smule. Med byggeriet

Arbejdslivet bør flugte med menneskers biologi

Hertillands indretter vi arbejdslivet stik imod det, vi burde, hvis vi fulgte vores menneskelige biologi, siger arbejdsmiljøpsykolog Tue Isaksen To procent skal de spare om året, de danske sygehuse, skoler og sociale institutioner. Det fører til uholdbare tilstande med højt

7 elementer i en arbejdsmiljøstrategi

På et medlemsmøde i ArbejdsmiljøNET før jul præsenterede arbejdsmiljøchef Thomas Hermann deltagerne for syv elementer i COOP’s arbejdsmiljøstrategi 1. Se på det, som om hver eneste butik og hver enkelt afdeling i COOP skal købe ydelser af den centrale arbejdsmiljøafdeling.

Arbejdsmiljøstrategi: Vi skal kende vores udgangspunkt

Kend din egen organisation til bunds, og udstik en arbejdsmiljøstrategi efter det ”Pas din egen butik”. Thomas Hermann er arbejdsmiljøchef i Coop Danmark. Han har tænkt nøje over, hvordan han kan få dagligvarekoncernens utallige uddelere og butikschefer i tale, så

Arbejdsmiljøprofessionelle har fået paraply

Arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark fik den 20. januar en ny paraplyorganisation Paraplyen med navnet AM-PRO er stiftet af fem arbejdsmiljøorganisationer ArbejdsmiljøNET, IDA Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljørådgiverne, Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin og Center for Studier i Arbejdsliv. Hvad AM-PRO skal udrette Det

Det er Danmarks skyld

ArbejdsmiljøNET 1 2017 er netop udgivet I bladets tema om højt arbejdspres fremlægger cand.psych. Tue Isaksen en række forslag til, hvordan vi kan indrette arbejdsdagen, så den er bedre i overensstemmelse med vores biologi som mennesker. I Danmark gør vi

3 gode grunde til at tage med på ArbejdsmiljøNET i Kolding

Programmet for ArbejdsmiljøNET i Kolding 2017 bliver trykt i dag – her er 3 gode grunde til at tage med Programmet for ArbejdsmiljøNET i Kolding bliver trykt i dag. Du kan allerede nu bladre i programmet her på siden og