9. februar 2018



Et reformeret Arbejdstilsyn skal være lokomotiv

       

Høring om flere gode år på arbejdsmarkedet den 11. januar: Tempoet skal ned. Virksomheder skal vurdere, hvordan større forandringer påvirker arbejdsmiljøet. De skal selv betale, når der sker skader og nedslidning. Og et reformeret Arbejdstilsyn skal gå foran i en ny, sammenhængende og koordineret samfundsindsats for at skabe et sikkert og sundt arbejde for alle.

Vi løfter færre tunge ting, når vi arbejder. Men vi har mere travlt. Arbejdsdagen er intens. Og ingen dage er ens – takket være højfrekvente omstillinger og forandringer i virksomheder og organisationer. I nogle brancher er det stadig hårdt slid at arbejde. Og som følge af disse forhold har arbejdsmiljøet i Danmark i de senere år kørt baglæns. Det skal nu vendes, og på en høring den 11. januar fremlagde en arbejdsgruppe under Teknologirådet på bestilling fra LO en rapport med 14 anbefalinger. Arbejdsgruppen foreslår som anbefaling 1 ud af 14, at politikerne giver Arbejdstilsynet muskelkraft og mandat til at trække arbejdsmiljøet i en ny retning.

Læs også: 14 anbefalinger til en styrket arbejdsmiljøindsats

Sammenhængende og koordineret

I flere år har ideen om en orkestreret indsats på arbejdsmiljøområdet været et buzzword blandt forskere. Nu relancerer arbejdsgruppen ideen med fornyet derfor mulige veje til at bringe intensiteten i arbejdet under kontrol: Man kan give Arbejdstilsynet hjemmel til at kræve arbejdsintensiteten nedsat. Parterne i branchen kan aftale sig til et lavere tempo. Arbejdspladser kan få påbud om arbejdsmiljørådgivning om, hvordan tempoet kan sænkes. De bemærker samtidig, at man ikke betræder jomfruelig jord, hvis man vælger at muliggøre indgreb i tempoet. I 1992 lavede Arbejdstilsynet en handleplan mod ensidigt gentaget arbejde. Cirka i 2000 gav Arbejdstilsynet påbud om loft over tempoet ved udskæring på slagterierne.

Blandet modtagelse

Mens Hans Andersen (V) på høringen pure afviser at lovgive om tempoet, tager Jens Nielsen (FOA) imod ideen om et lavere tempo med kyshånd – medarbejderne bliver jo syge af tempoet, kraft: Lad Arbejdstilsynet gå i spidsen for en orkestreret indsats i samarbejde med bl.a. Arbejdsmiljørådet og arbejdsmarkedets parter. Regulering, oplysning og incitamenter skal spille sammen, så hvert tiltag bliver stærkere ved at være understøttet af parallelle aktiviteter. Tilfør større og mere stabile midler til at løse opgaven. Hos venstrefløjspartier ved høringen og hos fagforeningerne falder ideen i frugtbar jord. Hos regeringspartier og DF høres højlydt tøven over at fordyre Arbejdstilsynet.

Læs også: "Vi arbejder ikke med arbejdsmiljø om ti år"

Tempoet skal ned

Forskerne anmærker i rapporten, at tendensen er et stigende tempo i arbejdstiden. Et for højt tempo er en af de hyppigste årsager til nedslidning i en række brancher. De anviser konstaterer han. Samtidig erkender han, at arbejdsmarkedets parter via overenskomster selv bærer en stor del af ansvaret for det høje tempo. Lennart Damsbo- Andersen (S), som selv er tømrer, foreslår at lade virksomheder, hvis medarbejdere kommer til skade og bliver nedslidte, betale gildet selv – eksempelvis i form af afgifter. Christian Juhl, som nu er MF for Enhedslisten, men har rødder i 3F, nævner, at 3F på sin seneste kongres besluttede, at alle overenskomstforslag fremover skal arbejdsmiljøvurderes.

Du kan møde Søren Kryhlmand, direktør for Arbejdstilsynet, på konferencen ArbejdsmiljøNET i Kolding i maj måned

Forandringernes konsekvenser

Medlemmer af FOA mærker tydeligt konsekvenserne af konstante organisatoriske forandringer på egen krop. De tærer på kræfterne, bemærker Jens Nielsen (FOA). I rapporten underbygger arbejdsgruppen Jens Nielsens udsagn. Det er nemlig veldokumenteret i forskningen, at større forandringer indebærer risiko for forringet helbred. Derfor bør arbejdspladser vurdere konsekvenserne af større forandringer for arbejdsmiljøet, inden de iværksættes. Tanken er at gøre de arbejdsmiljømæssige konsekvenser til en del af beslutningsgrundlaget forud for topledelsers eller byråds vedtagelser af større forandringer. Vurderingen bør også foreligge som et dokument, som Arbejdstilsynet kan se ved et besøg.

Foto: Arbejdstilsynet - her repræsenteret ved direktør Søren Kryhlmand - kan være lokomotivet i en stærkere arbejdsmiljøindsats, siger Teknologirådets ekspertpanel.