13. februar 2018



Dansk byggeri er farligere end svensk

       

Det er mange sammenhængende faktorer, der gør, at svenske bygningsarbejdere hyppigere slipper uskadt hjem fra arbejde end danske

Forsker Kent Nielsen og hans kolleger har fundet frem til 11 faktorer, der kan forklare, hvorfor svenske bygningsarbejdere rammes af langt færre arbejdsulykker end danske. Evnen til at tænke langsigtet er en af de 11 faktorer, og det er en evne, svenskerne behersker bedre end danskerne. Fordi evnen til at tænke langsigtet kunne være en faktor, man som arbejdsmiljøleder har mulighed for at påvirke, spurgte ArbejdsmiljøNET Kent Nielsen, der er psykolog ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, hvilken betydning denne evne har:

"At det har betydning, at man tænker langsigtet, er noget, vi har fra andre undersøgelser. Det er evnen til at sige til sig selv: Jeg er godt klar over, at det tager lidt længere tid og er besværligt at arbejde sikkert, men på den lange bane kan det betale sig," definerer Kent Nielsen. At kunne orientere sig mod en fremtidig gevinst er en vigtig faktor i forhold til sikkerhed.

Hør mere om de 11 faktorer, der kan forklare, hvorfor svenskerne kommer mindre til skade end danskerne, når Kent Nielsen taler om emnet på ArbejdsmiljøNET i Kolding den 14. - 16. maj.

Svær at ændre

Evnen til forudseenhed på den lange bane er vigtigt for sikkerheden. Så langt, så godt. Her må kunne findes et håndtag at dreje på i sikkerhedsarbejdet, kan man umiddelbart drømme om. Men da vi kommer til spørgsmålet om, hvordan man som virksomhed kan ændre på medarbejdernes tanker på fremtidige konsekvenser i den aktuelle planlægning, går klappen ned for drømmen. Evnen til forudseenhed er nemlig svær at påvirke, fortæller Kent Nielsen.

"Når man kigger på litteraturen er fremtidsorientering et personlighedstræk, oplyser han. Personlige egenskaber er ikke sådan lige til at ændre på med et snuptag. Derfor må man fokusere på forhold i omgivelser og rammer, som enten fremmer eller hæmmer den langsigtede tænkning. Hvis man placerer folk i et system, som belønner langsigtet tankegang, så får personlighedstrækket at tænke langsigtet medvind. Og omvendt. Det er lidt, som hvis du placerer en ludoman på et kasino," sammenligner Kent Nielsen.

"...Det hænger eksempelvis sammen med, hvad der belønnes i virksomheden. Hvad får man ros for? Er det at blive færdig til tiden eller at arbejde sikkert..."

Så selv om det ser ud til, at danskere tænker mere kortsigtet end svenskere, så er det i høj grad vilkårene i byggebranchen, som er med til at afgøre, om langsigtet tænkning vinder frem eller ikke. Det kan handle om ansættelsesformer, eksemplificerer Kent Nielsen:

"Danskernes ansættelser er af kortere varighed end svenskernes. Hvis man på forhånd ved, at man kun er på byggepladsen i kort tid, så giver det ikke bevæggrunde for at tænke langsigtet," forklarer han. Det svenske forsikringssystem er også konstrueret på en måde, så langsigtet tankegang bliver belønnet.

Læs også: 14 anbefalinger til en styrket arbejdsmiljøindsats

Stort er godt

En anden forskel mellem Danmark og Sverige er virksomhedsstrukturen i byggebranchen.

"Man ved fra forskning, at større virksomheder ofte har bedre styr på arbejdsmiljøet end små. De har flere ressourcer, og kan bedre drage fordel af systematik og data. Der er flere store virksomheder i Sverige: 30 procent af de svenske bygningsarbejdere er ansat i virksomheder med flere end 250 medarbejdere, mens det kun gælder for otte procent af danskerne. Den svenske byggebranchen er domineret af virksomheder som Skanska og NCC, mens det i Danmark er det vilde vesten af små og mellemstore virksomheder," oplyser Kent Nielsen.

Det kan forklare en del af forskellen i ulykker mellem Danmark og Sverige - men det forklarer ikke det hele.

Akkord betyder mindre

På forhånd havde forskerne et godt øje til akkord-systemet som en forklaring på danskernes tyngende ulykkesstatistik. - Det var et af de forhold, vi troede, betød noget. Men der bliver arbejdet lige meget på akkord i Danmark og Sverige. Den store forskel ligger i, om medarbejderne var fastansatte eller timelønnede på korttidskontrakter, siger Kent Nielsen. Om man altså får fast månedsløn eller ikke. Her er der stor forskel. I Sverige får 37 procent fast månedsløn. Det gør kun otte procent af danskerne. Mens 55 procent af danskerne er på timeløn er det tilsvarende tal i Sverige kun 31 procent. Brikkerne i puslespillet falder ikke bare lige pludselig på plads, blot fordi man bliver fastansat, understreger Kent Nielsen. Men de længerevarende ansættelser gør det mere betydningsfuldt at investere i hinandens fælles sikkerhed og trivsel.

Et langt sejt træk

Selv om forskerne har bidraget med en sandsynlig forklaring på nogle af forskellene mellem antallet af arbejdsulykker i Danmark og Sverige, så er det ikke nogen enkel operation at ændre kurs i Danmark og gøre danske forhold mere lig de svenske, erklærer Kent Nielsen.

"Vi har diskuteret resultaterne med fagforeninger og arbejdsgivere. Jeg har ikke hørt nogen sige, at de nu vil ændre på det her. Det havde jeg heller ikke forventet, fordi det er så rodfæstet i branchekulturen at have de her daglejere. For håndværkerne er det også profitmaksimering at bygge en mur på den halve tid og tjene kassen, siger han. Akkurat, som hvis man vil ændre på danskernes vaner med rygning, alkohol eller kost, så er det et langt sejt træk at ændre på den kultur, der skaber arbejdsulykkerne. Man kan ikke bare lige forbyde virksomheder med færre end 50 medarbejdere," som Kent Nielsen siger.

Det hænger sammen

Forskerne bag undersøgelsen tror selv på, at den danske byggebranche kan forbedres, hvis flere af forholdene nærmer sig de svenske. Men nemt er det ikke:

"Vores pointe er, at tingene hænger sammen på kryds og tværs. Det vil ikke være nok at kigge på en enkelt af de 11 faktorer, vi har fundet. Det er området for komplekst til," erklærer Kent Nielsen. Man kan eksempelvis ikke sende håndværkerne på kursus i langsigtet tænkning. Men man kan godt gøre noget i virksomhederne, især hvis man kigger på rammerne og strukturen:

"Det, den enkelte håndværker gør, det gør han af gode grunde. Det hænger eksempelvis sammen med, hvad der belønnes i virksomheden. Hvad får man ros for? Er det at blive færdig til tiden eller at arbejde sikkert? Jeg har siddet med ved sikkerhedsmøder, hvor sjakbajsen siger, at ganske vist arbejder han usikkert. Men hvis han ikke gør det, så får han dagbøder, og til sidst bliver han fyret, siger Kent Nielsen. Den rigtige fremgangsmåde er derfor at analysere forholdene i virksomheden og finde årsagerne til usikker adfærd. Fremgangsmåden er ressourcekrævende, men er ikke en uoverstigelig udfordring i større virksomheder. Det står langt værre til i de små virksomheder, som måske oven i købet ikke har oplevet arbejdsulykker de seneste 30 år, og som derfor har svært ved at se meningen med at ændre på noget.