25. april 2018



Årlige arbejdsmiljødrøftelser er overflødige

       

Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der synes, den årlige drøftelse er noget skrammel, siger Flemming Andersen, Mercantec.

Hvad skal vi med den? Den årlige arbejdsmiljødrøftelse irriterer Flemming Andersen, der er arbejdsmiljøansvarlig på Mercantec, som er en paraplyskole i Viborg rummende ungdomsuddannelser inden for handel og erhverv, AMU-kurser og efteruddannelse.

"For os er drøftelsen overflødig. Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der synes, at det er noget skrammel. Jeg kunne godt tænke mig, at der blev ført en debat om drøftelsen. Den irriterer mig. Det er ikke et godt værktøj," siger han.

Tæt på hverdagen

Ét år er lang tid. Det man på den årlige arbejdsmiljødrøftelse enes om at sætte fokus på i januar, kan være ude af trit med hverdagen i værksteder og klasselokaler en måned senere. Det er også problematisk, at man skal mødes i et centralt forum og udpege indsatsområder for en forskelligartet og mangfoldig arbejdsplads, mener han.

"Man kan ikke løse noget i yderste kartoffelrække centralt. Arbejdsmiljø kan jo ikke generaliseres. Her har vi kantine, administration og undervisere, der lærer eleverne om 1.000 forskellige ting. Derfor har vi valgt, at eksempelvis tømrerne, murerne, smedene og mekanikerne kan tale sammen om arbejdsmiljøet. Det kan kontorfolkene også. Men at sætte dem sammen og generalisere ville være fuldstændig op ad bakke. De, som ikke slår sig over fingrene, keder sig ihjel," forklarer Flemming Andersen.

"Hvis vi spotter noget, der skal forbedres, så gør vi det egentlig bare. Så bruger vi ikke så meget tid på at lægge planer. Vi er ikke kendt for at have noget liggende i syltekrukken."


Image

Find pulsen på arbejdsmiljølederrollen - tag på ArbejdsmiljøNET i Kolding den 14. - 16. maj 2018


Derfor ser han langt større værdi i at uddelegere ansvaret for arbejdsmiljøarbejdet, så afdelingsledere og medarbejdere lokalt kan tage hånd om problemerne, efterhånden som de opstår.

Læs også: Nu tør lærerne tale om, at nogle elever spytter på dem

Få det nu gjort

Drøftelser, apv’er, strategier, udvalg og årshjul: Det kan også blive for akademisk, bemærker Flemming Andersen.

"Tit når folk skal snakke arbejdsmiljø bliver det noget akademisk, pædagogisk halløj. Det er det egentlig ikke. Det er ret simpelt. Der er ingen grund til at gøre det til noget fantastisk, siger han.

"Hvis vi spotter noget, der skal forbedres, så gør vi det egentlig bare. Så bruger vi ikke så meget tid på at lægge planer. Vi er ikke kendt for at have noget liggende i syltekrukken. Tingene kommer frem," fortæller Flemming Andersen.

Fire årlige møder

Den formelle struktur for arbejdsmiljødrøftelser på Mercantec ligner mere den, som var et lovkrav før 2010, hvor arbejdsmiljøorganisationer skulle holde fire årlige møder. De fire årlige møder, som de lokale samarbejdsudvalg hver især holder, får hjulene til at snurre:

De skal også foretage runderinger. Det afdækker nogle problemer, og det behandler de så på møderne. Hvis man gør det hele tiden, så kører det, og man får tingene af vejen lokalt, siger Flemming Andersen.

Forankring i hverdagen

Det er drøftelsens manglende forankring i hverdagen, der er en splint i øjet på Flemming Andersen.

"Drøftelsen fortaber sig lidt i tågerne, når de virkelige problemer kommer. Selvfølgelig skal man tale om arbejdsmiljø. Helt hundrede. At holde en kæmpe konference er selvfølgelig en måde at italesætte det på. Men det er som den med at sidde i kirken og tænke på kroen. Mange ville hellere have lavet noget andet. Vi har da nok at lave," siger han. Arbejdsmiljø skal ind under huden på medarbejderne, siger Flemming Andersen, men det er ikke den årlige, centrale drøftelse, der får det til at ske.
En kultur, hvor man tager problemerne i opløbet, betyder mere. Det gør en beslutsom direktør også:

"Hun siger: Arbejdsmiljø er vigtigt. Slut. I må ikke vakle der, kære venner," gengiver Flemming Andersen.