21. januar 2016



Robotterne rykker ind i virksomhederne i et højt tempo

       

Samarbejdet mellem maskine og menneske gør risikovurderingen mere kompleks

Foto: Universal Robots

Nu kan man ikke bare skabe sikkerhed ved at spærre industrirobotterne inde, for de nye robotter, der kommer på markedet, er skabt til at samarbejde med mennesker. De trænger ind over dørtærsklerne hos både store koncerner og små og mellemstore virksomheder. For de nye robotter kræver en begrænset investering, og det gør automatisering opnåelig for rigtig mange virksomheder:

– Traditionelt er det store virksomheder, der har haft succes med automatisering. Det har krævet, at man har investeringsvillig kapital, og at man har overblik over sin produktion, råvarer og materialer. Men nu er små og mellemstore virksomheder også kommet med på vognen. Det skyldes nok, at behovet er større end nogensinde, men de nye robotter, der er kommet på markedet de seneste fem år har også skabt en ny situation: Nu kan du sagtens automatisere stationer for under en million kroner, fortæller Anders Billesø Beck, der er teamleder på Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut, hvor de nu er 40-45 medarbejdere beskæftiget med robotter. Anders Billesøe Beck og hans team beskæftiger sig fortrinsvis med de mindre robotter på enkeltmands-arbejdsstationer, fortrinsvis robotarme.

»Der er mange grunde til at indføre robotter. Ønsket om at forbedre arbejdsmiljøet er en voksende faktor«

Maskinsikkerhed: Ingen facitlister

For den arbejdsmiljøansvarlige er det blevet meget mere komplekst at opbygge regler og installationer, som borger for sikkerheden, oplyser Anders Billesø Beck. Det positive er, at robotterne nu kan samarbejde med mennesker. Det vanskelige er at kortlægge de risici, der kan opstå: – Man er nødt til at kigge på processen. Hvad laver robotten? Hvad udstyrer man den med af værktøjer, spørger han.

– Maskindirektivet lægger op til, at man kan lave uafskærmede løsninger, når risikovurderingen er på plads, og sikkerhedsfunktionerne i robotterne i orden. Når man er færdig med at lave en robot, står man med en maskine, som skal opfylde en CE-norm. Man kan selv sikre, at den lever op til normen, eller man kan sørge for, at leverandøren gør det. Men det er vigtigt, at man tænker sig godt om i hele denne proces, så man er sikker på, at man har tænkt alle risici igennem, understreger Anders Billesø Beck.

Se også: Robotten Yumi – den lille to-armede hjælper

Top-tre årsager

Hensynet til arbejdsmiljøet står højt på Anders Billesø Becks vurdering af top-tre-årsagerne til at automatisere. Som nummer et ligger ikke overraskende ønsket om en mere effektiv og produktiv virksomhed. Som nummer to og tre ligger hensynet til arbejdsmiljøet – og på cirka samme niveau ønsket om at forbedre kvaliteten af de produkter, man fremstiller.

– Der er mange grunde til at indføre robotter. Ønsket om at forbedre arbejdsmiljøet er en voksende faktor. Til dels selvfølgelig fordi vi har dejligt hårde krav i Danmark. Men til dels også, fordi arbejdsmiljø fylder hos virksomhederne. Det er godt at automatisere dårlige opgaver, eksempelvis opgaver med ensidigt gentaget arbejde. Det giver også mening at få robotter ind der, hvor man arbejder med noget giftigt. Det kan fx være maleopgaver, hvor robotterne også kan lave et mere ensartet produkt, fortæller Anders Billesø Beck. En tredje årsag kan være virksomhedens ønske om at kunne tiltrække medarbejdere som følge af et attraktivt arbejdsmiljø og spændende arbejdsopgaver.

Robotter skaber arbejde

Det er en klassisk fordom, at robotterne stjæler arbejdet fra mennesker. AndersBillesø Beck slår en pæl igennem myten:

– Det, vi ser, er, at automatisering giver vækst. Det kan godt være, at man må afskedige på kort bane, men rigtig mange virksomheder formår at flytte medarbejderne over til funktioner, hvor de giver meget mere værdi, siger han. De mennesker, som samarbejder med robotterne, oplever det hurtigt som en naturlig del af deres hverdag. Robotten bliver deres forlængede arm. Ikke sjældent sker det, at robotter giver arbejdsglæde: Når først medarbejderne opdager, at deres arbejde faktisk bliver sjovere, og at automatisering gør, at det går bedre for virksomheden, så begynder de selv at efterlyse flere robotter til at overtage flere rutineprægede processer.

Trend: Arbejdsdeling

Målet med automatisering har altid været at erstatte menneskers arbejdskraft med maskiner. Lige nu går trenden dogi to retninger: Flere og flere automatiserer. Men på store anlæg – Anders Billesø Beck nævner Danfoss som eksempel – bevæger de sig hen imod det, han kalder en ”fornuftig arbejdsdeling”.

– De meget store produktionsanlæg er meget rigide løsninger. Hvis der skal ændres i produktet eller skrues op eller ned, så er det en meget dyr affære. Det er meget lettere at indkalde ti ekstra mand, hvis man har rigtig travlt – eller sende fem mand hjem, hvis man ikke har nok at lave. Det store anlæg koster 100 millioner kroner, om der er noget at lave eller ej, forklarer han. Efter de første årtiers erfaringer med robotter, er der i dag en udbredt accept af dem i produktionshallerne: De er blevet stuerene. –

Før i tiden var robotter lidt tys-tys. Sådan er det slet ikke længere – det er noget, man taler åbent om. Det skyldes nok også, at de er nødvendige. Hvis man ikke kommer med på automatiseringsbølgen, så er risikoen, at virksomheden og arbejdet ikke er i Danmark om fem år, vurderer Anders Billesø Beck.