8. september 2015



Fra bogbinder til adfærdsdesigner

       

Tine Busk er ny formand i ArbejdsmiljøNET region Syd fra 2015 og arbejdsmiljøkoordinator i Fredericia Kommune. Men hun begyndte karrieren et helt andet sted

Livet er fuldt af tilfældigheder. Det er svært at se den vej for sig, der kan lede fra en uddannelse som bogbinder på Det kgl. Bibliotek til en post som formand for ArbejdsmiljøNET region Syd.

Selv har Tine Busk sat æselører på to afgørende sider i historien:

– Rigtig mange af os er kommet til arbejdsmiljøbranchen, fordi vi selv er kommet lidt galt af sted, og det har gjort os optaget af det. Jeg var bogbinder på Kort- og Matrikelstyrelsen, og ingen havde fortalt mig, hvordan man kører tonstunge løftevogne læsset med papir, fortæller Tine Busk.

Hun blev slidt i ryggen og kom til at tænke på, at hun nok ikke kunne fortsætte på samme måde i 30 år.

– Det er meget fedt, når der er nogle, som spotter et talent i andre. Den mand, der var arbejdsmiljøkonsulent i Kort- og Matrikelstyrelsen skulle noget andet. Min chef tænkte så, at det skulle jeg også, fortsætter hun. Fra den dag var det arbejdsmiljøet, der skulle bindes sammen, og ikke bøgerne.

At ændre adfærd

Tine Busk har suppleret sin uddannelse med efteruddannelser i markedsføring og projekt- og procesledelse, og i øjeblikket er hun i gang med en uddannelse til adfærdsdesigner. Det er studier i, hvordan man bruger nudging til at bevæge mennesker til at ændre adfærd. – Det giver rigtig god mening i arbejdsmiljøverdenen. Vi laver enormt mange vejledninger, som medarbejderne skal følge. Men når forskningen viser, at mennesker ofte handler intuitivt, så er spørgsmålet, om det kan nytte noget, reflekterer hun.

»Det er meget fedt, når der er nogle, som spotter et talent i andre«

Hvordan kommer vi derhen?

I Fredericia Kommune er der to arbejdsmiljøprofessionelle, som skal flytte på 4.000 menneskers arbejdsliv. Hvordan kommer to personer helt derud, hvor pædagoger løfter på grædende børn og jobcentermedarbejderen bliver truet af vrede borgere:

– I vores situation er vi simpelthen nødt til at tænke over, hvordan vi når fra a til b. Det kræver procesforståelse, og det synes jeg er meget interessant. Rigtig meget handler om processer. Jeg synes, det er ret uinteressant at lave undersøgelser. Men bagefter, når de er færdige, så er det interessant at finde frem til, hvordan man når et bestemt mål. Jeg tror, det rykker noget, hvis man finder frem til det, bemærker Tine Busk. Hendes tanke er, at medarbejderne selv skal nå til et punkt, hvor de passer på sig selv, på hinanden og på borgerne – også når samspillet bliver kompliceret.

– I virkeligheden passer jeg slet ikke ind i arbejdsmiljøverdenen, hvis vi kun skal snakke systematik og regler. Det flytter jo heller ikke folk. Vi knækker ikke kurver på det.