19. januar 2021



ArbejdsmiljøNET lancerer nyt tilbud til medlemmerne

       

I en tid, hvor mange er tvunget til at sidde derhjemme og arbejde, og resten går på arbejde på trods af frygten for at blive alvorligt syg, har viden om og værktøjer til at sikre det gode arbejdsmiljø aldrig været vigtigere.

Derfor lancerer ArbejdsmiljøNET nu en række webinarer for medlemmerne, der skal sætte fokus på de aktuelle og vigtigste emner inden for arbejdsmiljø.

Den 27. januar lægger vi ud med et oplæg om hjemmearbejdspladsen, og hvordan det påvirker os psykisk at arbejde hjemme i længere tid. Yderligere information følger i det kommende nyhedsbrev og ArbejdsmiljøNETs sociale medier.