22. maj 2017



Vejen til det der virker

       

Med udgangspunkt i SOSU-verdenen har NFA udviklet en model, der skal hjælpe projekter med at komme i mål

Ifølge en rapport fra McKinsey når 70 procent af de projekter, der bliver søsat, aldrig i mål.

Årsagen kan være modstand fra medarbejdere, manglende støtte fra ledere, mangel på resurser eller andre benspænd. For at hjælpe projekter, der handler om arbejdsmiljø i SOSUbranchen til en højere succes-rate, har Marie Birk Jørgensen fra Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med branchen lavet en model, man som projektteam kan bruge som tjekliste. Modellen kan formentlig overføres til andre brancher uden de store dikkedarer.

Frustration

Modellen er også kommet til verden som følge af en frustration fra det forskningsmæssige perspektiv over det store gab mellem resultaterne i forskningen og det vanskelige i at implementere resultaterne på arbejdspladserne. Marie Birk Jørgensen nævner som eksempel træning med håndvægte. Det har længe været dokumenteret, at træning med håndvægte kan hjælpe mod smerter i nakke og skuldre.

"Da man forsøgte at introducere håndvægte viste det sig, at mange blev forskrækkede over dem. At elastikker vakte mindre modstand," fortæller hun. Gennem information og anden markedsføring er det efterhånden lykkedes at udbrede elastikkerne til arbejdspladser over hele landet. Det er denne implementering, som ofte er vanskelig, og som Marie Birk Jørgensens model skal hjælpe med at gøre mere smidig.

Et bevægeligt mål

Det er også samspillet mellem den tunge, langsomme evidens-baserede forskning og en praksis på virksomhederne, der konstant flytter sig, der skaber udfordringer for projekter.

Et projekt kan få medvind, når fire betingelser er til stede:

  • Der skal være momentum til en forandring – det skal føles relevant
  • Det skal give mening for medarbejderne
  • Det er godt, hvis forskning viser, at det virker
  • Der skal være politisk opbakning – politikerne skal synes det er hot.

Hvor forskningen er for træg til at reagere hurtigt, når vinde vender, er tiltag uden hold i evidens til gengæld hovedløse. Man må mødes på midten.

Ikke bare lige

"Jeg tror, der mangler en erkendelse af, at projekter ikke bare er sådan lige," siger Marie Birk Jørgensen. Men hvad er det, der er så svært? Ja, det har hun og kolleger simpelthen spurgt SOSU-branchen om. Igennem denne dialog med branchen er de nået frem til elleve punkter, ethvert projekt må forholde sig til, hvis det skal blive en succes:

  • Løser det hverdagens problemer?
  • Rammer det de udfordringer, som fylder mest hos medarbejdere og borgere
  • Har projektet den nødvendige opbakning?
  • Har projektet involveret de rette personer og ressourcer på arbejdspladsen?
  • Ved I, hvem der styrer processen?
  • Er det let at komme i gang?
  • Er det nemt at blive ved?
  • Er der opbakning fra den nærmeste leder?
  • Er alle relevante medarbejdere involveret?
  • Har i en god måde at fortælle kollegerne om det på?
  • Taler det til fællesskabet og sammenholdet på arbejdspladsen?

Medvirk

Modellen med de elleve spørgsmål har fået navnet MEDvirk, og bliver lanceret ved en større seance til september.
"Vi tror på, og branchen tror på, at ved at sætte et mål og tjekke punkterne på listen igennem, så er chancen for at nå i mål lidt større," siger Marie Birk Jørgensen. Hun pointerer, at modellen er tænkt som hjælp til selvhjælp:
"Den kræver primært lokale resurser. Det kræver ikke hjælp fra en konsulent," bemærker hun.