19. juni 2017



Nano-beredskab: Ved vi, at vi kan beskytte os selv?

       

Indkapsling, udsugning, handsker og masker kan holde nanopartikler på passende afstand, men ved alle nanoforarbejdende virksomheder det?

Ja, arbejdstagere i Danmark udsættes for nanomaterialer. Ja, nanopartikler er farlige at indånde. Ja, mængden af nanopartikler er høje nok til, at de potentielt kan gøre arbejdstagere syge. Det slog Ulla Vogel fast, da hun i januar opgjorde status for nanopartikler i Danmark på arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference. Hun er professor på Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og forsker i nanosikkerhed.

Kan det gå galt?

Men er disse tre ja’er så ensbetydende med, at forskerne tænder advarselslamper om, at det kan gå helt galt med nano-processerne på danske virksomheder? Kan det blive de kommende årtiers pendant til asbest, opløsningsmidler eller KOL? Så langt vil hverken Ulla Vogel eller Eva-Carina Nørskov, Teknologisk Institut , strække sig. Nørskov er en af forfatterne til den dugfriske rapport: Virksomheders udfordringer og informationsbehov i forbindelse med håndtering af nanomaterialer.

Velforberedt

Danmark har været godt forberedt på nanopartiklerne, anfører de. Samfundet har investeret store beløb i forskning og information. I modsætning til stoffer som asbest, har man på forhånd været meget bevidst om nanopartiklernes potentielle, skadelige virkninger.

"Vi gør så meget, som vi næsten kan," siger Eva-Carina Nørskov. Staten, myndighederne og organisationerne.

"Der er allerede nu en masse aktører, der prøver at gøre noget ved det," siger Ulla Vogel. Hun har det indtryk, at virksomheder, som er vant til at håndtere nanomaterialer, har styr på processerne. Det gælder eksempelvis i farve- og limindustrien. Forskerne er mere bekymrede, når det gælder mindre virksomheder, som ikke er vant til nano-arbejdet, og som ikke har organisatorisk muskelkraft til at sætte sig ind i et komplekst emne.

Eva-Carina Nørskov har erfaret, at der er større virksomheder, der hyrer egne specialister, og leverandører ligger også inde med en viden, som bliver efterspurgt blandt køberne af stofferne.

Vær årvågne

Men der er al mulig grund til årvågenhed blandt ledere, arbejdsmiljøledere og -organisationer, understreger de: Sker der forarbejdning af nanomaterialer i vores virksomhed? Og har vi styr på sikkerheden? Det kan nemlig godt lade sig gøre at arbejde sikkert med nanomaterialer.

Vi kan inddæmme nanopartikler

I marts holdt den hollandske forsker Wouter Fransman et oplæg på en konference hos Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvor han angiveligt demonstrerede, at vi med de foranstaltninger, vi er vant til at benytte, er i stand til at inddæmme og uskadeliggøre nanopartikler. Det er en stor og god nyhed, siger Ulla Vogel:

"I starten var vi meget bekymrede for, om nanopartikler eksempelvis bare ville suse ind gennem de små huller i ansigtsmaskerne. Wouter Fransman viste i sit foredrag, at mange traditionelle hjælpemidler virker perfekt," fortæller hun. Indkapsling af processer er prima. Styring af luftstrømme er rigtig godt. Personlige værnemidler virker også.

Se dig grundigt for

Men det er vigtigt at holde sig for øje, at den nuværende viden om værnemidler er hullet. Nogle værnemidler har man eksempelvis kun testet i laboratorier – ikke i den virkelige verden – og derfor er der usikkerhed om deres egentlige effektivitet. Når man går i gang med at opstille sikkerhedsbarrierer for nanomaterialer, skal man se sig godt for og indhente aktuel viden om, hvad der virker.

"Det kan sagtens lade sig gøre. Der er veje ud. Men man skal udvise rettidig omhu, være omhyggelig og tænke hele arbejdsprocessen igennem. Det gælder særligt for de arbejdsprocesser, hvor der udvikles meget store mængder af partikler i luften. Her skal værnemidlerne være helt utroligt effektive," understreger Ulla Vogel.

Hører til støvfamilien

Hvis man i forvejen kender til at forebygge mod at indånde støv, så er det at beskytte medarbejdere mod nanopartikler ikke som at betræde jomfruelig jord. Vi har været der før. Vi har, hvad der skaltil i værktøjsbæltet. Reaktionerne fra virksomhederne, når hun holder foredrag, fortæller Ulla Vogel, er, at når de har forstået at det primært er indånding af nanopartikler, der skal forebygges, så ved de godt, hvilke processer der er kritiske. Det er ikke meget anderledes end med andre former for støv:

"Nanopartikler er noget møg at indånde, og det skal man undgå. Men indånding af alt støv er mere farligt, end vi tidligere har ment, så der er god grund til at undgå al indånding af alt støv, anfører Ulla Vogel. Og selv om vi på dansk jord er fremme i skoene med støvforebyggelsen, så er der plads til forbedring," tilføjer hun.

Vælg strukturelle værn

Fordi de er så små, kan nanopartikler holde sig svævende længe. Heri adskiller de sig fra større partikler. - At lukke nanopartikler ud i luften er, som når et barn tisser i et svømmebassin, sammenligner Ulla Vogel. Partiklerne spreder sig i hele rummet, hvor der arbejdes med dem, og derfor bør man beskytte alle medarbejdere, som færdes derinde.

"Det er en af grundene til, at de strukturelle tiltag er meget bedre end at give masker på, påpeger Ulla Vogel.

Et godt grundlag

Om så virksomhederne ved nok om, at det er muligt at arbejde sikkert med nanomaterialer, var et af de spørgsmål, Nørskovs interviewundersøgelse satte sig for at afdække. Undersøgelsens meget ihærdige fremgangsmåde bør give grobund for en vis optimisme, mener Nørskov. Bl.a. har de gjort meget ud af at få fat i de rigtige ressourcepersoner på virksomhederne. Det giver grund tilat tro, at billedet undersøgelsen giver, er retvisende:

"Jeg havde regnet med, at færre ville sige, at de mente, at de arbejdede med nanomaterialer. Når det er 20 procent af de adspurgte, så synes jeg, vi har et godt grundlag at arbejde videre på," siger Eva- Carina Nørskov.

"På den baggrund antager jeg, der er en parathed blandt virksomhederne til at ville vide mere," tilføjer hun.

Få kender vejledningen

Tilbage står dog eksempelvis en oplysning som at kun 16 procent af de virksomheder, der bruger eller mener at bruge nanomaterialer, kender til Arbejdstilsynets vejledning på området. Kun 11 procent bruger den. Har virksomhederne så den viden, de behøver for at køre nano-arbejdet sikkert hjem?


Læs også: Vejen til det, der virker


"Det er et meget lavt kendskab. Jeg så selvfølgelig gerne, at der var et langt større kendskab. Men nu er Arbejdstilsynets vejledning også kun et år gammel. Det tager noget tid at komme ud i alle krogene, siger Ulla Vogel. Hvor meget nanomateriale, der flyder ind over grænserne til forarbejdning, er også behæftet med stor usikkerhed.

Undersøger værnemidler nu

Arbejdsmiljørådet lavede i 2015 23 anbefalinger om sikker anvendelse af nanomaterialer på danske arbejdspladser. Én af dem var den kortlægning af virksomhedernes udfordringer, som Nørskov netop har lavet. En anden er at tilvejebringe en oversigt over mulighederne for at forebygge sundhedsrisici med tekniske og personlige værnemidler. Det er Teknologisk Institut nu gået i gang med. Arbejdet ventes færdiggjort inden for et år.


Læs også: Arbejdsmiljø i en cobot-tid


Billedtekst:
Nano-beskyttelsesdragt fra The Center for Nano- and Micro-Manufacturing, Californien, USA. Foto: Kevin Tong.
CC