4. august 2017



Kan hjelm med hagerem virkelig vinde gehør?

       

Når brugerne bliver hørt, tager det brodden af irritationen

NCC har i 2017 indført et nyt krav om, at alle, der færdes på NCCs byggepladser, skal gå med hjelm med hagerem og sikkerhedsbriller. Det ligner noget, det kan blive op ad bakke at overbevise alle medarbejderne om værdien i. Mange byggearbejdere er da heller ikke ligefrem begejstrede, oplyser arbejdsmiljøchef Henning Laursen. Imidlertid bliver medarbejderne løbende involveret i, hvilket sortiment af sikkerhedsudstyr og arbejdstøj NCC skal have på hylderne. Det sker gennem en brugergruppe for tøj og værnemidler, der har eksisteret siden 2002. Derfor er også udvalget af hjelme med hagerem nøje udvalgt efter at være blevet testet i marken.

"Jeg kan love dig, at reglen om hjelm med hagerem ikke bliver lavet om. Men vi lytter til alt, og prøver at finde løsninger. "

Vigtig medbestemmelse

"Det er vigtigt, at medarbejderne selv er med til at bestemme. Jo mere vi involverer slutbrugerne i, hvad vi vælger, og hvordan vi vælger, desto større er chancen for, at vi hurtigt får alle til at bære briller og hjelm med hagerem på vores byggepladser. Vi kan sagtens blive bedre til at kommunikere det ud, men at være i dialog med brugerne er vejen frem," siger Lene Kiil, der er tovholder for brugergruppen. Hun har arbejdet som indkøber af arbejdstøj og værnemidler i NCC i 12 af sine i alt 22 ½ år i virksomheden. Da hun begyndte på området, bemærkede hendes kolleger, at brugergruppen var spild af tid. Hendes erfaring er den stik modsatte. Hun ser det bl.a. på den iver, medlemmerne lægger for dagen for at komme til de fire årlige møder. Her deler de input ude fra pladserne, og hjælper med at få testet nye værnemidler inden de kommer ind i sortimentet.

Fælles standarder

Den danske brugergruppe kan ligesom brugergrupperne i de andre lande, NCC opererer i, referere til en ”approval group” for arbejdstøj og værnemidler. Lene Kiil sidder også med i denne ”blåstemplingsgruppe”. Dens opgave er at vurdere, hvilket tøj og hvilke værnemidler, der skal testes og senere godkendes som varenummer i NCCs samlede udstyrskatalog. Målet er at sikre samme standard for sikkerhed i alle de lande, hvor NCC graver, bygger og asfalterer.

Læs mere: Nano-beredskab: Ved vi, at vi kan beskytte os selv?

Gode argumenter bliver hørt

Indvendinger eller forslag fra de folk, der skal gå med tøj og grej, bliver hørt, garanterer Lene Kiil. Som dansk gren i en stor, svensk-ejet koncern er det vigtigt at kunne råbe højt, hvis der er noget, vi er utilfredse med, gør Lene Kiil opmærksom på.

"NCC er svensk, og svenskerne er mange, så hvis vi ikke er fremme i skoene, kan vi blive løbet over ende. Men hvis vi peger på et problem og har argumenterne i orden, så får vi også lov til at være med til at bestemme," erklærer Lene Kiil.

Bliver slutbrugerne hørt?

Når det er arbejdsledere og ikke byggearbejdere, der er medlemmer af gruppen, hvordan undgår NCC så at overhøre stemmerne fra dem, der skal bruge værnemidlerne?

"Arbejdslederne i brugergruppen sidder ude på byggepladserne sammen med de timelønnede i otte timer hver dag. Hvis skoen trykker, så er arbejdslederne de første, medarbejderne går til," forklarer Lene Kiil.

"Hvis nogen siger, noget ikke fungerer, så bringer jeg det videre," erklærer hun.

Irriterende briller

Det har været et hårdt forår for brillebrugere – inklusive brugere af sikkerhedsbriller.

"Sådan en dag som i dag, hvor det regner, er det svært med briller," erklærer Leif Nielsen. Brillerne dugger. Han er arbejdsleder for et team af betonarbejdere. I dag er han funktionær, men han begyndte selv med betonarbejdet. Tillige har han siden 2002 været medlem af NCC's brugergruppe. Når der er nye krav om værnemidler, forsøger han at imødegå den irritation, der følger i kølvandet på byggepladserne ved at inddrage folkene. Et af de seneste krav er briller:

"Pludselig en dag skulle vi bære briller hele tiden. Det var der ikke synderlig begejstring for. Årsagen var de mange øjenskader, vi så. Jeg har flere gange inviteret en leverandør ind, når jeg har kunnet mærke, at der var irritation under opsejling. Det gjorde jeg også med brillerne. Det mundede ud i, at vi fik fire-fem par briller at vælge imellem. Nogle vil have det ene, andre det andet. Jeg vil ikke trække noget ned over hovederne på folk," forklarer Leif Nielsen.

"Når folk bliver involveret, er det nemmere at få dem til at tage ejerskab for det," tilføjer han.

Læs mere: Arbejdsulykker: Vi kan lære af svenskerne

Hager ved hageremmen

Lagerforvalteren på asfaltfabrikken i Herlev hedder Flemming Gyllensteen. Han står helt tæt på den gruppe, der har udtrykt utilfredsheden med at gå med hjelm samt hagerem mest højlydt: Vejarbejderne. Han køber deres tøj og værnemidler, han går for øvrigt selv med det, og han lytter til deres beklagelser:

"Hjelmene er det store issue i år. Jeg kan love dig, at reglen om hjelm med hagerem ikke bliver lavet om. Men vi lytter til alt, og prøver at finde løsninger. Vi har indtil videre fundet frem til fire-fem hjelme, som kan bruges. Der er ikke noget, der er optimalt. Asfaltarbejde er temmelig varmt arbejde. Det bliver ikke bedre af at gå med hjelm og briller. Men vi stopper ikke her. Vi bliver ved med at kigge, og se, om vi kan finde værnemidler, som er bedre," siger Flemming Gyllensteen, som roser NCC for ikke at spare på ressourcerne.

Alle har en mening

"Tæt på kroppen-beklædning - det er sgu noget, der bliver lagt mærke til," siger Flemming Gyllensteen med eftertryk og det, der indtil for nylig var et bandeord. Flemming Gyllensteen er også medlem af NCCs brugergruppe.

"Alle gutterne har en mening om de her ting, og alle gutternes mening bliver hørt i gruppen. Nogle problemer kan vi løse, andre kan vi ikke. Men vi lytter, for det er vigtigt," slår han fast.

Luftige bukser

Et bevis på, at det nytter at lufte sine holdninger, er de luftige bukser, NCC's vejarbejdere kan trække i om sommeren.

"Vi må ikke gå i shorts. Det siger asfaltbekendtgørelsen. Vi har til gengæld fået lavet en lang buks i et tyndere stof til sommerbrug. Med net i knæhaserne, ved skridtet og i limningen bagi. Det er sket ene og alene på grund af brugernes ideer, som jeg sender videre til tøjfirmaet. Det er en merudgift for firmaet, men den ros skal de have, at den slags får vi," siger Flemming Gyllensteen. Det kan dog knibe med tålmodigheden, når der skal udvikles nyt, bemærker Lene Kiil.

"Udvikling tager lang tid. Det tog to år at udvikle bukserne med net i," oplyser hun. Sådan er brugerdrevet innovation. Vi vender tilbage med nyt om hageremmen om nogle år.


NCC: Det er ikke for sjov

Hjelm med hagerem og briller er tiltag, som viser sig at kunne gøre en afgørende forskel på, hvor slemt den enkelte medarbejder kommer til skade i en ulykke – derfor har NCC valgt at indføre det som krav for alle medarbejdere, når de er på en af NCC’s byggepladser, eller hvor NCC udfører fysisk arbejde. Bl.a. har man i Finland reduceret øjenskader betydeligt, siden briller på byggepladser blev et lovkrav for snart syv år siden. Kravet om hagerem bygger på, at NCC erfaringsmæssigt har oplevet et fald i alvorlighedsgraden ved brug af hjelm med hagerem. At hjelm og briller skal bæres hele tiden og af alle begrunder NCC med, at nogle ulykker er uforudsigelige og sker i sammenhænge, hvor man ikke regner med, at de kan ske. Heller ikke medarbejderen selv.

Foto: Erik Mårtensson/NCC