4. december 2017



Det bæredygtige arbejdsliv anno 2025

       

Arbejdsmiljø 2025 ifølge arbejdsmiljøledere og -chefer

Forandringer skal ske langsommere, dybere og grundigere. Der skal være plads til andre på arbejdspladserne end 40-årige mænd, der elsker at klæde sig med lycra og tapetsere vægge med maraton-diplomer. Varierende arbejdstid henover et livsforløb. Fri, når vi har fri. Tempoet skal ned, og kvaliteten i arbejdet skal op. Disse og mange flere modige og vilde bud på fremtidens bæredygtige arbejdsliv kom frem på ArbejdsmiljøNETs fremtidsværksted tirsdag i uge 43 hos Coop.
Efter indledende kortlægning af problemerne med arbejdsmiljøet anno 2017 diskuterede deltagerne, hvordan fremtidens bæredygtige arbejdsliv bør se ud.
Det skete i fire grupper under fire overskrifter:

Ydre vilkår - "Sort Arbejdsplads"Ledelse - "Rød Arbejdsplads"Røg, støj og møg - "Blå Arbejdsplads"Kultur - "Grøn Arbejdsplads"

Fremtidsværksted

Målet for grupperne var at nå frem til en historie om, hvordan det i 2025 var lykkedes dem at få prisen som arbejdspladsen med bedst styr på ét af de fire hovedproblemer.