14. december 2017



Du bliver sundere af at gå på arbejde

       

Positiv ergonomi – at blive sundere af at arbejde – kan være en af de veje, der kan sikre et langt, bæredygtigt arbejdsliv for fremtidens aldrende arbejdsstyrke

Hvem har ansvaret, og hvem skal betale for, at medarbejderne ikke bliver nedslidte pga. fysisk hårdt arbejde? Det var ét af de centrale spørgsmål, da ArbejdsmiljøNET i uge 43 holdt temadag om fremtidens bæredygtige arbejdsliv på Jordbrugets Uddannelsescenter ved Mårslet.

De veltrænede elsker det

Paradokset er velkendt: Alle de veltrænede elsker det, når virksomheden inviterer til DHL-stafet. De tykke og de dovne kommer ikke. Det gjorde de heller ikke sidste år. Men det er dem, der har mest brug for træning og et højere kondital. Det samme gælder mange af de medarbejdere, som har hårdt fysisk arbejde. Selv om de kunne profitere af bedre kondition i det daglige og vende knap så udmattede hjem fra arbejde, så er de tilsyneladende fanget i et opslidende mønster: De arbejder lige præcis i et tempo, der hverken er afslappet eller konditionsforbedrende. Med en puls, der i lange perioder af arbejdsdagen ligger mellem 80 og 120. Det er ganske enkelt nedslidende, er der forskning, der viser.

Læs også: Det bæredygtige arbejdsliv anno 2025

Liggende fritid

Resultatet af disse medarbejderes halvlunkne tempo er, at mens de i arbejdstiden kun sidder ned i 14 procent af tiden, så falder de om på sofaen, når de når hjem. 88 procent af tiden efter arbejde før sengetid tilbringer de siddende eller liggende. Eftersom de ikke forbedrer konditionen hverken på arbejde eller i fritiden, så gentager mønstret sig om og om igen. Dag efter dag, uge efter uge.

Passive motionister

Et andet velkendt fænomen: Op imod en million danskere betaler abonnement til et fitness-center. Trods medlemskortet træner fire ud af ti sjældent eller aldrig. At tilbuddet er fleksibelt bliver ofte en undskyldning for, at man lige springer træningen over. De kunder, der er mest stabile, er tilknyttet nogle af de holdtræninger, fitness-centrene udbyder.

At motivationen til at forbedre egen fysisk formåen mangler, er altså helt almindeligt. At det er nemmere at hive sig selv op ved hårrødderne, når man har forpligtet sig til det i fællesskab med andre mennesker, er det vist heller ikke nemt at så tvivl om.

Læs også: Ni døre du skal åbne for at få succes med ressourcepersoner

Grøden er lige tilpas

Hvis rengøringsassistenter og håndværkere skal arbejde, til de bliver 70 år, og det skal foregå med samme intensitet som nu, så har de brug for at komme i bedre form, lyder de seneste års melding fra Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Således også fra seniorforsker Charlotte Rasmussen på denne dag i Mårslet. Selvom centrets bud på en løsning holder sig inden for de af samfundet udstukne præmisser om arbejdstid pr. dag og pr. liv, så er løsningen ikke uden visioner.
Professor Andreas Holtermann og hans kolleger har udviklet en ide om et arbejdsliv, hvor man opbygger styrke og kondition og bliver sundere af at tage på arbejde i stedet for det modsatte. Som Charlotte Rasmussen præsenterede det i Mårslet er det stadig på ”hvad nu hvis”-stadiet. Men der er indledt forsøg med bl.a. rengøringsassistenter. Forskningscentret kalder det Guldlok-princippet. Positiv ergonomi. En arbejdsdag, hvor doseringen af acceleration, tempo og hvile er lige tilpas. Akkurat som grøden, stolen og sengen er det for Guldlok i eventyret. Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre at indrette en arbejdsdag på den måde?

At finde motivation

I den diskussion, der slynger sig ind og ud af Charlotte Rasmussens indlæg, kredser deltagerne meget om, hvordan man bedst motiverer medarbejderne til at komme i bedre fysisk form. Modsat forskningscentret, som dvæler ved ideen om indbygget motion i udførelsen af visse arbejdsopgaver; altså at skure badeværelsesvægge i et tempo, så sveden springer; så holder diskussionen sig mere til den klassiske pausegymnastik i løbet af en arbejdsdag – eller i fritiden. Men hvordan får man alle med? Kan motion redde alle?

Læs også: Med Lokalbus til en sundere livsstil

Hvem er slidt?

Dagens vært, Rasmus Christensen fra Jordbrugets Uddannelsescenter fortæller om en medarbejder i begyndelsen af 60’erne, der har gjort rent i fire årtier. Hun er bare træt, siger han. Finn Laustsen fra Verdo har kolleger, som kun bevæger sig under tvang, som han siger med et smil på læben. Kroppens tilstand er nok ikke tip top hos dem alle sammen, anfører han. Men motioneres væk skal dårligdommene ikke, mener de pågældende medarbejdere. I stedet går de til læge, kiropraktor og fysioterapeut med skavankerne.

Vant til at lave intet

Vi kan stå over for en ny udfordring med yngre generationer, der med Creceakonsulent Jens Kjær Jensens udtryk er vant til at lave absolut ingenting og pludselig en dag skal vaske gulv i otte timer om dagen. Rasmus Christensen tilføjer, at han oplever, at unge kolleger i 20’erne kan være mere slidte end dem på 65.

Pres og krav

Et sted i Odense har en it-virksomhed indført træning i arbejdstiden, anføres det. Hvis du ikke vil være med, så er det ikke her, du skal være, skal direktøren have signaleret over for medarbejderne. Det får Rikke Rasmussen, Billund Lufthavn til at indskyde, at nøglen til succes ligger i, at motion er betalt og ligger i arbejdstiden. Hun prøver samtidig at skyde en pil gennem myten om, at aktivering på arbejdspladser kun gavner de aktive: I begyndelsen deltager kun de, som var aktive i forvejen. Men det smitter af.

Positiv ergonomi i Norge

Så vidt situationen i Danmark. I Norge har man taget et lille skridt til at tage positiv ergonomi på arbejdspladserne mere alvorligt på et politisk niveau. Den norske arbejdsmiljølov rummer en passus om, at virksomhederne har pligt til at vurdere, om de har gjort noget for at fremme fysisk aktivitet. I Mårslet stiller værten Rasmus Christensen det interessante spørgsmål, om kunden vil betale for, at arbejdspladsen har sørget for, at mureren er i god fysisk form?

Læs også: Styrken ved ressourcepersoner ligger i troværdigheden

Refleksioner over det bæredygtige arbejdsliv

  • Hører det til et ægte, bæredygtigt arbejdsliv, at medarbejderne vender sundere eller lige så sunde hjem fra arbejde, som da de kom? I Guldlok-princippet er det antydet, at det bør være sådan.
  • Hænger et ægte bæredygtigt arbejdsliv sammen med en bæredygtig økonomi? Bæredygtig økonomi handler om, at varer skal have den pris, det reelt koster at producere dem. Virksomheder skal i varens pris indregne omkostningerne ved bl.a. at rydde op efter forurening eller undgå nedslidte medarbejdere.