Direktøren lytter, når du siger, at du kan forbedre produktionsflowet, og bliver fjern i blikket, hvis du taler om arbejdsmiljølov, regler og krav

Nedlæg ArbejdsmiljøNET. Opret en ny forening med navnet Foreningen for velfærd og vækst, foreslog ArbejdsmiljøCentrets direktør Carsten Ditlefsen polemisk på ArbejdsmiljøNETs temadag i Mårslet i efteråret med temaet: Et bæredygtigt arbejdsliv. Direktører er mere lydhøre, hvis man taler bundlinje og produktivitet, end hvis man taler arbejdsmiljø, lød budskabet. Carsten Ditlefsen er ikke den første, som ser et behov for at tale ind i direktionsgangenes logikker på en ny måde.

Hvis jeg fortæller en direktør, at der er en medarbejder, der begrænser produktionsflowet, så siger det ”puf” - og problemet er løst på stedet.

Handler om at forbedre performance

I 2014 optrådte hollænderen Jan Dul på Arbejdsmiljøkonferencen i Nyborg med følgende budskab: Om fem år bør det være en topdirektør og ikke en minister, der åbner denne konference. Glem alt om lovgivning, når du laver arbejdsmiljøarbejde. Det handler om at forbedre virksomhedernes performance. Hvis du som arbejdsmiljøleder kan lægge bolden indover til direktionen, mens de har performance på nethinden, så kan du rydde bordet.
I Mårslet i uge 43 gentog Carsten Ditlefsen, direktør i AM-gruppen, budskabet.

• Hvis jeg fortæller en direktør, at der er en medarbejder, der begrænser produktionsflowet, så siger det ”puf” - og problemet er løst på stedet. Hvis jeg derimod siger, at det står i loven, at han skal have de og de arbejdsforhold, så er der ingen reaktion, eksemplificerede Carsten Ditlefsen.

Læs også: Du bliver sundere af at gå på arbejde

Et nyt paradigme

Oplægget var et forsøg på at prikke til den silo-tænkning, der er fremherskende i branchen, hvor man ofte udsondrer tunge løft eller sygefravær som uheldige incidenser, man ligesom kan sætte parentes om og behandle særskilt. Men hverken direktøren eller medarbejderen er til at hive til truget, hvis det er arbejdsmiljø, man skilter med i mødeindkaldelsen. Det skal handle om kerneydelsen:

• I Randers Kommune lavede vi et projekt, som vi kaldte ”Flere hænder - mere tid”. Det ville alle være med til, eksemplificerede Carsten Ditlefsen.

Sjusk har dramatiske konsekvenser

Og endelig hænger en god sikkerhedskultur tæt sammen med bundlinjens hellige treenighed: Produktivitet, pålidelighed og kvalitet, sagde Carsten Ditlefsen. Mekanismerne ved en skrabet sikkerhedskultur adskiller sig ikke fra dem, der var fremherskende, da nogle Superbest-butikker på Sjælland i 2009 ændrede datomærkningen på kødpakningerne, og koncernen som konsekvens heraf mistede 320 mio. kr. Eller da BP lækkede olie i den mexicanske golf, ifølge Ditlefsen fordi man havde købt forkerte rør til formålet.

• Mit bud er, at vi nedlægger alt, hvad der hedder arbejdsmiljø og i stedet fokuserer på, hvordan vi kan forbedre virksomhedernes produktivitet. 0,1 i procentvis forbedring i trivselsmålinger i ISS giver en procents forbedring af bundlinjen, sagde Carsten Ditlefsen og tilføjede:
• Vi skal tænke helt anderledes. Vi skal ikke have en arbejdsmiljøforening. Vi skal have en forening til velfærd og vækst i virksomhederne, fastslog han.

Ikke imponeret

Vi har arbejdet med arbejdsmiljøet i tusindvis af år, dokumenterede Carsten Ditlefsen med et bibelcitat. De seneste 150 års arbejdsmiljøarbejde imponerer ham ikke.

Læs også: Det bæredygtige arbejdsliv anno 2025