Procurator safety and hygiene solutions
Interesserer du dig for forskningsbaseret viden og dens anvendelse?
Arbejdsmiljøcentret
Bliv klogere på Creceas morgenmøder
Bliv klogere på Creceas morgenmøder
Tæt
Nulstille kodeord

Vi sender dig en e-mail med en hemmelig nøgle. Når du har modtaget nøglen, kan du bruge den til at ændre din adgangskode.

Tæt
Log på
*
*
Kan du ikke logge ind? Bliv medlem af Arbejdsmiljønet og få ubegrænset adgang.

LOGIN

Arbejdsmiljø er en vigtig brik i TDC’s imagepleje

Imagepleje: Et godt arbejdsmiljø handler også om at kunne tiltrække de rigtige talenter

Handler arbejdsmiljøindsatsen om at overholde arbejdsmiljøloven? Bestemt, men langt fra kun det, lyder det fra Mogens Hansen, arbejdsmiljøchef i TDC.

– Jeg bliver målt på, at arbejdsmiljøindsatsen lever op til TDC’s overordnede strategi. Vi skal sikre, at medarbejderne har det bedst muligt. Vi ønsker også at fremstå som det bedste team: Jo mere, medarbejderne synes, vi gør noget for dem, desto mere omtaler de det over for deres netværk. Og på den måde kommer vi til at se bedre ud over for omverdenen. Det er helt klart en del af strategien, fortæller Mogens Hansen.

»Vi vil gerne være på forkant. Vi ønsker at have tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der ikke fægter i blinde, men ved, hvad de taler om«

Fokus på rusmidler

”Forretningsunderstøttende arbejdsmiljøsupport” kalder han arbejdsmiljøfunktionens strategiske rolle. Og det handler om langt mere end bare stress, når de i alt 104 arbejdsmiljøgrupper på landsplan er med til at planlægge aktiviteterne:

– I vores alkohol- og rusmiddelpolitik har vi næsten kun fokuseret på alkohol. Det har vi gjort med stor succes. Vi har færre problemer med alkohol end landsgennemsnittet. Men med rusmidler aner vi det ikke. Hvad vi ved er, at unges brug af rusmidler nærmest har overhalet alkohol, anfører Mogens Hansen. På baggrund af usikre medarbejdere, der har spurgt, hvordan man kan se, hvis et menneske er plaget af et misbrug af rusmidler, har TDC besluttet at udrulle et kursus i rusmidler med Crecea.

Læs også: Arbejdsmiljøarbejde – det har vi folk til

Vi vil være på forkant

– Vi vil gerne være på forkant. Vi ønsker at have tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der ikke fægter i blinde, men ved, hvad de taler om, understreger Mogens Hansen.

Og med en del ansatte under 30 år, har TDC formentlig uden at vide det et problem med rusmidler i ét eller andet omfang, har en psykolog fra Crecea anslået over for Mogens Hansen.

Kurset i rusmidler ligger ud over de supplerende halvanden dags arbejdsmiljøuddannelse årligt.

– Nogle af vore arbejdsmiljørepræsentanter, som har været her i en årrække, har efterspurgt nogle lidt andre emner end det hardcore arbejdsmiljø. Det er så det, vi prøver, siger Mogens Hansen.

De prøver derfor også kurser om sundhed for mænd og om søvn og trivsel. Efter forudgående godkendelse i hovedarbejdsmiljøudvalget.

Læs også: Teamarbejde giver ny fleksibilitet på sygehus