| |
Biologiske faktorer
Biologiske arbejdsmiljøpåvirkninger er påvirkninger fra levende organismer, f.eks. dyr, planter, mikroorganismer og produkter fra organismer. Ved biologisk arbejdsmiljø forstås således summen af biologiske påvirkninger i arbejdet.
Mange ansatte udsættes for farlige biologiske risikofaktorer som smitsomme sygdomme. Det er relativt nyt at betragte «naturlige» påvirkninger som potentielt skadelige, men det er en meget betydelig arbejdsmiljøfaktor, som der i dag findes nye og bedre metoder til at spore. Kontakt med mikroorganismer kan også ske gennem den luft vi indånder, og det er nyere viden. I arbejdsmiljøet er en række erhverv i søgelyset:
|
Erhverv |
Biologisk påvirkning |
|
Kloakarbejde |
Affald, forrådnelsesprodukter |
|
Affaldshåndtering |
Affald forrådnelsesprodukter |
|
Landmænd |
Affald, allergifremkaldende afgrøder, dyrehår |
|
Slagteriarbejdere |
Smittefarlige mikroorganismer fra kød |
|
Hospitalspersonale |
Smitte fra syge patienter, herunder resistente mikroorganismer |
|
Laboratoriepersonale |
Smittefarlige mikroorganismer og genteknologisk modificerede organismer |
|
Arbejde på arbejdspladser med ventilationssystemer |
Svampevækst i ventilationssystemet med afgivelse af sporer m.m. |
Symptomerne ved disse påvirkninger kan spænde over Diarre, kvalme, hovedpine, ledsmerter, allergier, overfølsomhed, risiko for genskader og forgiftninger.
|
|
|