Procurator safety and hygiene solutions
Interesserer du dig for forskningsbaseret viden og dens anvendelse?
Arbejdsmiljøcentret
Bliv klogere på Creceas morgenmøder
Bliv klogere på Creceas morgenmøder

NU: Reservér en plads på ArbejdsmiljøNET i Kolding 2017

Sæt dig straks til tasterne, så du kan sikre dig en plads på ArbejdsmiljøNET i Kolding 2017

Så smilende så hun ud, da én af 2016-konferencens sidste deltagere afmønstrede og gik mod udgangen. Vi glæder os til at se mange lige så brede smil, når ArbejdsmiljøNET i Kolding lukker og slukker den 10. maj 2017.

Her kan du tilmelde dig

ArbejdsmiljøNETs årskonference

ArbejdsmiljøNET i Kolding er det nye navn for  ArbejdsmiljøNETs årskonference. Navnet fortæller kort og enkelt om den årlige konference i maj, hvor arbejdsmiljøprofessionelle på danske arbejdspladser mødes, får ny inspiration og udveksler erfaringer. Se i programmet, hvilke faglige indlæg du kan høre på årets konference.

Kig i programmet som PDF-fil herunder

Konferencens fulde program

Mandag den 8. maj

Gratis Get-together-aften

Med middag, inspirerende indlæg, faglig snak og hygge

18.00

GET-TOGETHER-MIDDAG

20.00 – 21.30

DEN MENNESKELIGE FAKTOR

v/ foredragsholder Rasmus Dahlberg

Hvad nytter det, at teknologien fungerer, som den skal, hvis mennesket svigter? 
På baggrund af talrige eksempler fra det 20. århundrede præsenteres en tankevækkende systemisk tilgang til forståelse af menneskeskabte ulykker og katastrofer.

Tirsdag den 9. maj

8.30 – 9.30

Ankomst, registrering, morgenkaffe og rundstykker

9.30 – 9.40

VELKOMMEN TIL ARBEJDSMILJØNET I KOLDING 2017

v/ formand for arbejdsmiljøNET Charlotte Breinholt

9.40 – 10.30

ARBEJDSTILSYNETS PRIORITERINGER i 2017

v/ direktør for Arbejdstilsynet Peter Vesterheden
Hør Peter Vesterhedens konkrete bud på, hvordan Arbejdstilsynet vil bidrage til håndteringen af nogle af de arbejdsmiljøudfordringer, som præger 2017.

10.30 – 11.00

KAFFEPAUSE OG AKTIV UDSTILLING

Besøg de mange spændende udstillerstande

11.00 – 12.00

VEJEN TIL DET, DER VIRKER

v/ seniorforsker Marie Birk Jørgensen. Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
”Mere end 80 procent af søsatte projekter bliver aldrig implementeret” – Det siges i mange kredse. Indenfor arbejdsmiljøarbejdet er det sandsynligvis endnu mere.  Vi ved godt, hvad et godt arbejdsmiljø er. Udfordringen er at implementere og vedligeholde det i en foranderlig hverdag. Derfor har vi udviklet en branchespecifik model for det gode arbejdsmiljøarbejde. Ved oplægget vil Marie fortælle om udviklingen af redskabet, introducere til redskabet og fortælle om de forskningsmæssige perspektiver.

12.00 – 13.30

NETWORKING OG FROKOST I UDSTILLINGSOMRÅDET

Dyrk og udbyg dit netværk med inspiration fra udstillerne

13.30 – 14.15

5 aktive indlæg bl.a. fra konferencens udstillere

Indlæg 1
Styr på kemiens faremærker
v/ Susanne Brandt Hansen

Indlæg 2
Arbejdssyn i en digital verden
v/ Steen Aalberg

Indlæg 3
”Vold og trusler – risikovurdering, hvordan kan det gøres?”
v/ Thomas Hermann

Indlæg 4
Systematik ift. certificeringer hjælper på resultaterne.
v/ Ilse Just

Indlæg 5
Afventer

14.15 – 14.45

KAFFEPAUSE OG AKTIV UDSTILLING

Besøg de mange spændende udstillerstande

14.45 – 16.15

VOLD OG TRUSLER I RELATION TIL ARBEJDSMILJØET

v/ tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen
Per Larsen holder oplæg om risikoen for vold og trusler om vold i arbejdslivet. Om muligheden for at styrke samarbejdet mellem politi og virksomheder og hvad arbejdsmiljøprofessionelle i kommuner og virksomheder kan gøre.

16.15 – 17.15

STAND SURPRISE

Lær om de mange spændende ting, der er på de forskellige stande og vind præmier

17.15 – 18.15

GENERALFORSAMLING

Vær med til at præge de kommende års arbejde i arbejdsmiljøNET

19.15

FESTMIDDAG OG UNDERHOLDNING

Onsdag den 10. maj

8.30 – 9.30

KONFLIKTHÅNDTERING

v/ foredragsholder, peptalker og instruktør John Harmsen
Lær at håndtere konflikter – og få et godt grin, når John Harmsen folder sig ud om
”Verdens bedste kollega”.

9.30 – 10.00

KAFFEPAUSE OG AKTIV UDSTILLING

Besøg de mange spændende udstillerstande

10.00 – 10.45

5 aktive indlæg bl.a. fra konferencens udstillere

Indlæg 1
Styr på kemiens faremærker
v/ Susanne Brandt Hansen

Indlæg 2
Arbejdssyn i en digital verden
v/ Per Skov

Indlæg 3
”Vold og trusler – risikovurdering, hvordan kan det gøres?”
v/ Thomas Hermann

Indlæg 4
Systematik ift. certificeringer hjælper på resultaterne.
v/ Ilse Just

Indlæg 5
Nye vinkler på jeres arbejdsmiljøarbejde – invitér fremtidens arbejdsmiljøprof’er indenfor.
v/ Sidsel Lond Grosen

10.45 – 11.00

KAFFEPAUSE OG AKTIV UDSTILLING

Besøg de mange spændende udstillerstande

11.00 – 12.00

LEANER, FASTER AND STRONGER

v/ Environment Manager Vivi Randrup Kristensen, B&O
Bang & Olufsens strategi; ”leaner, faster and stronger afspejler måden miljøarbejdet er organiseret på i dag. En professionel miljøorganisation som kun anvender få enkle værktøjer, der giver værdi for organisationen. Medarbejder sikkerhed/ulykkesforebyggelse er højt på agendaen og der er de sidste par år arbejdet intenst for at nedbringe arbejdsulykker samt sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for de ansatte.

12.00 – 13.00

FROKOST OG AFSLUTTENDE AKTIV UDSTILLING

Besøg de mange spændende udstillerstande

13.00 – 14.30

STRESS RAMMER INDIVIDUELT MEN LØSES I FÆLLESSKAB

v/ Pernille Rosenkrantz-Theil, medlem af Folketinget
En personlig beretning om at gå ned med stress og om at komme tilbage igen. Med inspiration til hvad familie, arbejdsplads og kolleger kan gøre for at hjælpe den stressramte – og om selv at få fat om tøjlerne i tilværelsen. Det handler om ansvar på arbejdspladsen blandt kollegerne og blandt cheferne.

14.30 – 15.00

AFSLUTNING OG PÅ GENSYN

Meld dig til her

Vi skal turde tale om stress

Pernille Rosenkrantz-Theil holder foredrag på ArbejdsmiljøNET i Kolding den 8. – 10. maj

»Stress er helt klart et større problem her på Christiansborg, end offentligheden har kendskab til. Vi ved godt hvem det er, mange af os,« afslørede Pernille Rosenkrantz-Theil til B.T. i maj 2016.

Klik og meld dig til ArbejdsmiljøNET i Kolding

Et tabu

Selv siger kun et fåtal af de stressramte politikere det højt. Stress er et tabu på Christiansborg, for frygten for, om andre kan bruge det imod én, eller at ærgerrige kolleger skal overhale en indenom får politikerne til at bide tænderne sammen og lide i tavshed.

Stod åbent frem

Pernille Rosenkrantz-Theil valgte at stå åbent frem. Det betyder bl.a., at politikere i krise indimellem banker på hendes dør for at få et godt råd. Hun er i dag også en stor inspirationskilde for arbejdspladser, der gerne vil gøre en større indsats for at undgå stress. Det handler bl.a. om, at chefer, kolleger, familie og venner er med til at tage ansvar, siger hun. Vi skal turde tale om stress og spørge andre, hvordan de går og har det.

Få hjælp

Her giver Pernille Rosenkrantz-Theil gode råd om, hvordan man kan hjælpe en person, der er blevet lagt ned af stress:

Videnstunge personer oplever mental nedslidning

Også kloge hoveder er under pres i det offentlige Danmark

En veritabel epidemi af mental nedslidning og stress-sammenbrud hærger blandt akademikere på offentlige arbejdspladser i øjeblikket, slog arbejdspsykolog fra Aalborg Universitet Einar Baldursson i oktober fast over for Magisterbladet, medlemsblad for bl.a. en stor medarbejderskare i videnstunge jobs på offentlige arbejdspladser.

Symptomerne er mange:

  • Hovedpine
  • Synsforstyrrelser
  • Muskelspændinger
  • Dårlig søvn
  • Tungsind
  • Allergi
  • Ryglidelser og andre problemer med bevægeapparatet.

New public management

Én af kilderne til miséren er new public management, styreformen i det offentlige Danmark gennem de seneste tre årtier, og en deraf følgende ledelseskrise, mener han.

Problemet opstår, når mennesker drevet af idealisme og personligt engagement møder et system iblandet chefer, som finder deres store mission i at være ledere, fordi ledelse i dag er en karriere i sin egen ret – eller for egen vindings skyld.

På vidensbaserede arbejdspladser er det ofte den enkeltes kompetencer og indsigter, der er den væsentligste faktor for arbejdspladsens succes. Derfor burde ledelsen have mindre magt. Det er ikke tilfældet, mener Baldursson. Blandt andet fordi new public management er en ledelsesstil, som styrer i detaljen, og eksempelvis kan sætte måltal for, hvor meget en forsker skal publicere, og om hvilke emner.

Ledelsesstil til debat

New public management som ledelsesstil er til debat i den offentlige opinion i øjeblikket, således også i Magisterbladet, hvor også Tina Øllgaard Bentzen, der har en ph.d. i tillidsbaseret ledelse, giver den med grovfilen: Stærk detaljestyring giver hverken mere value for money eller støtter den gode trivsel, anfører hun. Empati har i mange år haft svært ved at konkurrere med måltal på mange chefkontorer, supplerer Michael Pedersen med. Han er ph.d. og lektor i ledelsesfilosofi på CBS. Heraf er talen om kerneopgaver opstået. Hvad er det egentlig, en offentlig service er til for – eller hvem? Michael Pedersen efterlyser et rum, hvor chefer og fagprofessionelle kan tale med hinanden om, hvorfor arbejdsopgaverne i det hele taget giver værdi.

Du kan finde Magisterbladets tema om new public management her.

Foto: Frederic Bisson

Brug robotter til det tunge og slidsomme i byggeriet

Hvis den danske byggebranche automatiserede de tunge løft og de mest ensformige opgaver, ville det løse mange problemer for alle parter. Håndværkere kan nemlig bygge ikke bare bedre og hurtigere, men også sundere med robothjælp.

– Kronik af Tom Togsverd, formand for RoboCluster og Michael H. Nielsen, formand for InnoBYG
(bragt i uddrag)

Når en håndværker kommer hjem efter en lang arbejdsdag på byggepladsen, hvor både problemknuserhjerne og fysik har været på overarbejde, kan det være svært at forestille sig, at en robot kunne have været til nogen nytte.
Der findes jo ingen robotteknologi og kunstig intelligens, der selv kunne have håndteret alle dagens komplekse opgaver, uforudsigelige ændringer og kreative løsninger. En håndværkers arbejde – med en solid uddannelse samt viden og erfaring høstet fra praksis som ballast – kan ikke bare sådan lige automatiseres.
Men mindre kan også gøre det! For behøver det være en håndværkers, et menneskes led og muskler, der tager alle de tunge løft? Der løfter de gipsplader, der skal monteres? Borer alle hullerne i loftet? Fræser ud mellem hver eneste mursten på en facade?

Lille automatiseringsgrad

Hvis man kunne programmere fleksible robotter til de tunge og ensformige opgaver, kunne robotter og håndværkere sammen ikke bare udføre opgaverne hurtigere og med langt mindre nedslidning, det kunne også gøres mere rentabelt.
Robotfirmaer som WallMo, Robot at Work, Universal Robots, Construction Robotics og nLink leverer faktisk allerede disse løsninger til byggepladser rundt omkring i verden. Men i den danske byggebranche er graden af automatisering indtil nu forsvindende lille.

Klik og meld dig til ArbejdsmiljøNET i Kolding

Smartere og sundere

Til gengæld er realiteterne: Masser af ensidige, gentagne bevægelser. Mange tunge løft. Forcering for at overholde deadlines. Udsigt til mangel på arbejdskraft. Ventetid, forsinkelser og misforståelser. Og mange arbejdsulykker.
Robotter er naturligvis ikke et mirakelmiddel, der kan fikse alle byggeriets hovedpiner. Men meget kan gøres smartere, end det bliver gjort i dag. Mere effektivt. Arbejdsmiljømæssigt sundere. Og mere rentabelt og konkurrencedygtigt.

»Behøver det være en håndværkers, et menneskes led og muskler, der tager alle de tunge løft? Der løfter de gipsplader, der skal monteres? Borer alle hullerne i loftet? Fræser ud mellem hver eneste mursten på en facade?«

 

Bedre arbejdsmiljø glipper

Tilbageholdenhedens pris er, at byggeriet ikke får gavn af oplagte muligheder for at forebygge nedslidning, arbejdsulykker og forsinkelser i byggeprojekter – og heller ikke af teknologiens indlejrede effektiviseringer og løbende opsamling af data til kvalitetssikring.
Enkelte entreprenører efterspørger dog allerede de nye teknologier, og det er da også nu, man skal forsøge sig med dem – ellers vokser risikoen for, at endnu flere entreprenører må afslå opgaver – eller miste dem til højteknologiske konkurrenter.
I RoboCluster og InnoBYG er det vores klare overbevisning, at det nu er byggebranchens tur til at nyde gavn af robotterne.
Men det sker ikke af sig selv. Der står ikke robot-research på arbejdssedlen. For der er jo travlt på byggepladsen: Projekter. Deadlines. Morgendagens opgaver.
Der skal en katalysator til. Vi har set potentialet og tager udfordringen med at være frontløbere op. Som innovationsnetværk har RoboCluster, InnoBYG og BrandBase rejst små 1,4 mio. kr. fra blandt andet Industriens Fond. Disse penge skal bruges på at booste automationsgraden i den danske byggebranche.

Droner og robotarme

Nu sparker vi sammen døren ind til byggebranchen, så også håndværkerne kan frigøres til at improvisere og analysere og løse opgaver med stor variation og kompleksitet.
I en typisk skurvogn eller håndværkerbil ligger der i dag meget forskelligt værktøj, som slet ikke fandtes for bare 50 år siden. Fremover finder man måske også droner, robotarme, mobile robotter og andre smarte teknologier med indbygget kunstig intelligens.
Det er vores ambition, og vi ser frem til at gøre den til virkelighed på morgendagens højteknologiske byggeplads.

Gode ideer støttes

Hvis man har en god ide til et automatiseringsprojekt kan man ansøge RoboCluster om midler til projektet. Det skal ske via RoboClusters sekretariat på www.robocluster.dk

Arbejdsmiljø er en vigtig brik i TDC's imagepleje

Imagepleje: Et godt arbejdsmiljø handler også om at kunne tiltrække de rigtige talenter

Handler arbejdsmiljøindsatsen om at overholde arbejdsmiljøloven? Bestemt, men langt fra kun det, lyder det fra Mogens Hansen, arbejdsmiljøchef i TDC.

– Jeg bliver målt på, at arbejdsmiljøindsatsen lever op til TDC’s overordnede strategi. Vi skal sikre, at medarbejderne har det bedst muligt. Vi ønsker også at fremstå som det bedste team: Jo mere, medarbejderne synes, vi gør noget for dem, desto mere omtaler de det over for deres netværk. Og på den måde kommer vi til at se bedre ud over for omverdenen. Det er helt klart en del af strategien, fortæller Mogens Hansen.

»Vi vil gerne være på forkant. Vi ønsker at have tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der ikke fægter i blinde, men ved, hvad de taler om«

Fokus på rusmidler

”Forretningsunderstøttende arbejdsmiljøsupport” kalder han arbejdsmiljøfunktionens strategiske rolle. Og det handler om langt mere end bare stress, når de i alt 104 arbejdsmiljøgrupper på landsplan er med til at planlægge aktiviteterne:

– I vores alkohol- og rusmiddelpolitik har vi næsten kun fokuseret på alkohol. Det har vi gjort med stor succes. Vi har færre problemer med alkohol end landsgennemsnittet. Men med rusmidler aner vi det ikke. Hvad vi ved er, at unges brug af rusmidler nærmest har overhalet alkohol, anfører Mogens Hansen. På baggrund af usikre medarbejdere, der har spurgt, hvordan man kan se, hvis et menneske er plaget af et misbrug af rusmidler, har TDC besluttet at udrulle et kursus i rusmidler med Crecea.

Læs også: Arbejdsmiljøarbejde – det har vi folk til

Vi vil være på forkant

– Vi vil gerne være på forkant. Vi ønsker at have tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der ikke fægter i blinde, men ved, hvad de taler om, understreger Mogens Hansen.

Og med en del ansatte under 30 år, har TDC formentlig uden at vide det et problem med rusmidler i ét eller andet omfang, har en psykolog fra Crecea anslået over for Mogens Hansen.

Kurset i rusmidler ligger ud over de supplerende halvanden dags arbejdsmiljøuddannelse årligt.

– Nogle af vore arbejdsmiljørepræsentanter, som har været her i en årrække, har efterspurgt nogle lidt andre emner end det hardcore arbejdsmiljø. Det er så det, vi prøver, siger Mogens Hansen.

De prøver derfor også kurser om sundhed for mænd og om søvn og trivsel. Efter forudgående godkendelse i hovedarbejdsmiljøudvalget.

Læs også: Teamarbejde giver ny fleksibilitet på sygehus

Tunge løft i køkken fjernet med affaldskværn

Tunge affaldsspande skal ikke længere slæbes gennem hele storkøkkenet – det har et nyt affaldssystem sat en stopper for

Pendulfarten ud og ind for at komme af med tunge skraldesække er stoppet fra restauranten på kursusstedet Rungstedgaard. Restaurantens køkken har anskaffet sig et nyt affaldssystem, der har vist sig både at være godt for økonomien, for stedets grønne profil og ikke mindst for de ansattes arbejdsmiljø.

Madkværn i køkkenet

Rungstedgaard har fået installeret en madkværn, som blender madaffaldet til små stykker på to gange to millimeter. Herefter sender det med tryk madresterne ned i en opsamlingstank, som på Rungstedgaard er nedgravet i det grønne areal lige uden for køkkenet.

»Ved at smide affaldet direkte i kværnen sparer vi nogle arbejdsgange, og medarbejderne slipper for de tunge løft med skraldespandene,« siger Vagn Kristensen, food & beverage-chef på Rungstedgaard. AgroTech, en afdeling under Teknologisk Institut, har lavet en rapport, som viser, at køkkenpersonalet på Rungstedgaard tidligere slæbte 35 fyldte affaldsspande ud til containeren om ugen. Disse ture er nu helt skåret væk, og der spares næsten en times ugentlig arbejdstid.

Læs også: Automatisering: At købe forkert udstyr er en klassiker

Arbejdsmiljø er vigtigt

Madaffaldet omdannes til flydende biomasse, kan opbevares i den luft- og lugttætte opsamlingstank i længere tid end skrald, da PH-værdien på massen falder til lige under fire. Når tanken er fuld, suges biomassen op af en slamsuger, der afhenter massen og kører den til det nærmeste biogasanlæg. Assens Madservice har også installeret affaldssystemet, og her er leder Line Hansen glad for både at skåne miljø og medarbejdere.

»Selvfølgelig er den grønne tanke vigtig i disse år – som offentlig virksomhed er vi glade for at kunne være et godt eksempel. Men det er lige så vigtigt, at lette det fysiske arbejdsmiljø for vores ansatte i køkkenet,« siger Line Hansen, leder af Assens Madservice, der leverer døgnkost til cirka 650 borgere.

Holbæk Sygehus installerede affaldssystemet i 2013, og her har AgroTech beregnet, at medarbejderne slipper for turen med 40 affaldsspande om ugen. Hver spand tog godt tre minutter at tømme – det vil sige, at medarbejderne tilsammen sparer over to timer om ugen.

Læs også: Robotter til løftearbejde skal være hurtige

Fakta

Bedre arbejdsmiljø med grønt affaldssystem

AgroTech under Teknologisk Institut har gennemført et studie i fire storkøkkener med affaldssystemet fra det danske firma Biotrans Nordic installeret, nemlig Holbæk Sygehus, kursus- og konferencestedet Rungstedgaard, Københavns Madhus og Telia. Rapporten viser, at de fire køkkener alle oplever bemærkelsesværdige fordele ved systemet, bl.a.:

  • Affaldet er væk med det samme, og der er ikke risiko for lugt og spild
  • Der spares udgifter på op til 120.000 kr. årligt på afhentning af skrald
  • Færre tunge løft og vrid for personalet og intet behov for rengøring af affaldsspande
  • Færre skridt skal gås pr. dag
  • Den tid, der spares på at fjerne affald, kan bruges på andre opgaver
  • Mindre aktivitet udendørs i forhold til dårligt vejr, is, sne og frost.

Robotter til løftearbejde skal være hurtige

Tunge løft: Robotten løfter det hele, men hvis ikke den er hurtig nok, bliver den ikke brugt

Akkord er løseordet i mange håndværksfag. Også iblandt de cirka 200 tømrere i DEKO, der er specialister i erhvervsbyggeri med særligt fokus på skillevægge. Derfor er alle værktøjer, der kan effektivisere arbejdet, velkomne. I lang tid har tømrerne i DEKO brugt en smartlift som hjælp til at løfte tunge elementer som fx glas-skillevægge, som nemt kan veje 100 kilo.

– Vi har typisk indlejet maskiner udefra. De kan være store, klodsede og med alt for mange knapper. Smartlift er meget lang, så når vi arbejder i snævre gange, kan man ikke stille den på tværs. Derfor gik vores direktør sammen med Wallmo for at udvikle noget, der var smartere, fortæller Casper Møller Hansen, der som tømrer i DEKO i ti år har løftet rundt med glas til rigtig mange indendørs glasvægge.

Læs også: Automatisering: At købe forkert udstyr er en klassiker

Kun robotten løfter

Casper Møller Hansen har været med til at teste den robot, der blev resultatet af samarbejdet med Wallmo. Den er stadig i testfasen, og tempoet er et afgørende aspekt ved den, fastslår han.

…vil du læse hele artiklen, så log på øverst på siden…

Teamarbejde giver ny fleksibilitet på sygehus

Teamarbejde på Sydvestjysk Sygehus giver ny fleksibilitet, men omstilling tager lang tid

I en presset situation vil man på Sydvestjysk Sygehus principielt kunne se en overlæge fræse ned ad en hospitalsgang med en sengeliggende patient. Det kommer nok aldrig til at ske i virkeligheden. Men som princip er det stadfæstet i og med, at teamarbejde har gjort sit indtog på sygehuset. Ideen om at arbejde på tværs i teams har løsnet op for snærende, faglige bånd.

5 grunde til teamarbejde

At arbejde i teams er en af årtiets populæreste trends. Årsagerne er flere:

  • Man udnytter ressourcer ved at arbejde tværfagligt
  • Flere kompetencer kan komme i spil
  • Et team er fleksibelt
  • For den enkelte giver team-samarbejde variation i arbejdsopgaverne, og
  • Teams kan have høj effektivitet.

»Vi skal flytte os fra ”mit speciale” til ”vores patient”. Det bliver en øvelse, der kommer til at tage tid«

Teams på sygehuset

I 2013 beskrev en af akutafdelingens overlæger den nye ånd for samarbejdet på denne vis: Vi skal flytte os fra ”mit speciale” til ”vores patient”. Det bliver en øvelse, der kommer til at tage tid, erkendte han. Men læger og sygeplejersker, der vil arbejde i afdelingen, må indstille sig på, at det vil foregå i teams. De skal yde en service over for patienterne i langt højere grad end de skal pleje deres eget c.v., hvis man skal sige det lidt groft. I samme ombæring fusionerede tre afdelinger og blev til FAM: Den fælles akutmodtagelse. Tre kulturer bestående af bl.a. ”knoglelæger”, behandlersygeplejersker og lægevagt boede fra da af dør om dør.

Læs også: 15 ambassadører – 65 medarbejdere

– Det giver en stor synergieffekt på travle dage, lader oversygeplejerske Christian Jørgensen forstå. Hvis der mangler hænder ovre ved de brækkede ben, kan det være, at de kan undvære en i et andet team.

Team-kritik

I forskningsprojektet Trivsel i teams – mellem organisation, relationer og faglighed afsluttet i 2015 konkluderer forskerne bl.a., at teamarbejde ofte kommer ovenfra: Ledelsen bestemmer, hvem der skal samarbejde. Hvordan alting skal foregå. Hvornår vi skal være færdige. Forskerne konkluderer: ”Teamarbejde skaber ikke bare en synergieffekt. Det bliver ikke bare bedre. 2+2 er ikke nødvendigvis 5. Det kan også blive 3. Det er vigtigt at inddrage medarbejderne.”

»Teamarbejde skaber ikke bare en synergieffekt. Det bliver ikke bare bedre. 2+2 er ikke nødvendigvis 5. Det kan også blive 3«

Forskerne peger på andre forhold, der kan gøre, at teamarbejde bliver som at slæbe på en møllesten:

  • Forskellige fagligheder arbejder ofte dårligt sammen, fordi de ikke taler et fælles sprog.
  • Teamarbejdet fjerner heller ikke uden videre det indbyrdes hierarki mellem fagene, selv om det var tanken.
  • Teamarbejde kræver tålmodighed. Det tager tid, før resultaterne viser sig.
  • Det er ikke altid sjovt at løfte i flok. Hævdvundne faglige privilegier kommer under pres. Og hvem kan, må og skal egentlig lave hvad?
  • Hvis teamarbejde skal være en succes, så skal man lægge fokus på en optimal fælles opgaveløsning. Dette er i dag mere utopi end realitet – skriver forskerne – som følge af de rammer, teamarbejdet typisk udføres under: Krav, standarder, incitamentsstrukturer.
  • Trivsel i teamarbejde afhænger af, at den enkelte oplever, at der er behov for den faglighed, vedkommende byder ind med. Ydermere skal man kunne drøfte måden at løse opgaverne på forholdsvis åbent. Uden at der på forhånd er defineret fagligt korrekte løsninger, som man skal indordne sig under.

Læs også: Krav til arbejdsmiljø strammes for virksomheder med kronesmiley

En kulturændring

Teamarbejde er en kulturændring, understreger Christian Jørgensen.

– Man vågner ikke dagen efter, teamarbejdet er indført, og så er alting pludselig med et knips i orden, erkender han. I en periode var der en kraftig strøm af personale, der søgte mod andre græsgange, men strømmen har nu lagt sig. Afdelingen har lagt stor vægt på at træne medarbejderne i teamarbejde.

– Vi gør alt, hvad vi kan for at inddrage personalet, fagforeningerne, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne, understreger Christian Jørgensen. Inddragelse af medarbejdere kan være en vigtig nøgle til succes.

Automatisering: At købe forkert udstyr er en klassiker

Christiansfeld Mejericenter har én gang prøvet at købe en kran hjem, som medarbejderne ikke kunne bruge. Det gør de ikke igen

Automatisering: Det er en blandet landhandel af mælk og fløde i kartoner og kakao i brikker, der i et hjørne af pakkeriet på Christiansfeld Mejericenter bliver samlet på paller og herefter kørt ud til kunder. Grundet det alsidige indhold på pallerne er arbejdet ikke så ligetil at automatisere. Så det er mennesker i kød og blod, der pakker disse paller. Men da det er tungt arbejde, har Christiansfeld Mejericenter købt fire såkaldte klemmeåg, der giver en hjælpende hånd ved de mange håndteringer.

…Vil du læse resten af artiklen? Log på via bjælken øverst…

15 ambassadører - 65 medarbejdere

Nu skal 15 ambassadører til 65 medarbejdere bidrage til, at medarbejderne i Hjørring Vandselskab ikke ser gennem fingre med usikre arbejdsforhold

15 ambassadører for det gode arbejdsmiljø iblandt i alt 65 medarbejdere. En usædvanligt høj procentuel andel af medarbejdere, men for Hjørring Vandselskab er det afgørende at skabe en bedre sikkerhedskultur i alle hjørner af de 926 kvadratkilometer, der udgør selskabets daglige aktionsareal. Det var en dødsulykke for knap fire år siden, der slog hovedet på sømmet. Den tragiske hændelse opstod, da en medarbejder valgte at se bort fra en række forholdsregler og bragte sig i en farlig situation. Det burde ikke kunne ske, men det gjorde det. Senere fik selskabet en bøde fra Arbejdstilsynet ved en udgravning. En privat bygherre havde anbragt materialer klos op af en udgravning.

Medlemsmøde 15.12.: Strategisk arbejdsmiljøarbejde

– En klokke burde have ringet hos mine medarbejdere, fortæller Jacob Andersen, produktionschef og arbejdsmiljøansvarlig i Hjørring Vandselskab. Klokken ringede måske også, men medarbejderne reagerede ikke over for den mulige fare: ”Det går nok,” bekræftede de hinanden i.

– Det fik os til at indse, at problemet ikke er, om medarbejderne har adgang til handsker, sko og briller. Problemet er holdningen til sikkerhed. Så vi sendte alle medarbejdere på kursus i at tale sammen og tage ansvar for hinanden. Det har været grundlaget for vores arbejde med sikkerhed siden, forklarer Jacob Andersen.

Vejarbejde og kemi

Der lurer mange farer i arbejdet med at forsyne borgerne med rent vand og sikre, at de kan slippe af med vandet igen efter brug. Spildevand er en kemifabrik og omlægning af rør foregår midt i trafikken på gader og stræder. Rørlægning er også anlægsarbejde, og det skiller sig ud ved at være tidsbegrænset. Som Jacob Andersen udtrykker det:

– Vi starter altid med at indrette en sikker arbejdsplads, så man ikke får en bybus i nakken, selvom man kun skal være der i fire timer. Men selv om produktionsstedet er sikret, er der alligevel sprækker i sikkerheden, kan han konstatere, når han kigger i trivselsundersøgelser og apv.

Læs også: Hændelige ulykker findes ikke

…vil du læse resten af artiklen? Log ind med din medlemskode øverst…