Procurator safety and hygiene solutions
Interesserer du dig for forskningsbaseret viden og dens anvendelse?
Arbejdsmiljøcentret
Bliv klogere på Creceas morgenmøder
Bliv klogere på Creceas morgenmøder
Tæt
Nulstille kodeord

Vi sender dig en e-mail med en hemmelig nøgle. Når du har modtaget nøglen, kan du bruge den til at ændre din adgangskode.

Tæt
Log på
*
*
Kan du ikke logge ind? Bliv medlem af Arbejdsmiljønet og få ubegrænset adgang.

LOGIN

Sengene der forsvandt

Sengepladser: Når færre ligger i seng på sygehuset, må personalet sætte arbejdstempoet i vejret

For de senge, som faldt, var der nye arbejdsopgaver overalt, for nu at omskrive en strofe fra Det haver så nyligen regnet en smule. Med byggeriet af det nye Aarhus Universitetshospital fulgte en beslutning om at skære ned på antallet af sengepladser. Konsulenter tilknyttet sygehusbyggerierne har regnet sig frem til, at de nye supersygehuse alene i kraft af deres størrelse vil give højere produktivitet. Derfor kan man spare sengepladser.

Mest raske sover hjemme

Hvad de imidlertid ikke har taget i betragtning er, at når man fjerner en seng, så vil det ofte være en næsten rask patient, der må sove hjemme. De rigtigt syge og mest arbejdskrævende patienter bliver på sygehuset. Selv om mange afdelinger endnu ikke er flyttet til det nye supersygehus, er sengelukningerne i fuld gang, for personalet kan bedre omstille sig med gradvis fjernelse, end hvis alle sengelukninger skulle ske på selve flyttedagen. Når man fjerner et antal senge, bliver et antal sygeplejersker og sosu’er samtidig bedt om at finde et andet arbejde. Logikken tilsiger, at hvis 100 kan klare patienterne i 100 senge, så kan 90 klare patienterne i 90 senge. Men sådan er det kun, hvis sengene hver især er lige arbejdskrævende. Hvad de altså ikke er. Ergo giver færre senge mere arbejde til dem, der er tilbage.

Læs også: Arbejdslivet bør flugte med menneskers biologi

Uændret sygestrøm

Samtidig holder patienterne ikke op med at blive syge, blot fordi sengene ikke er der. Så hvis personalet på de afsnit på Aarhus Universitetshospital, som har mistet senge, skal kunne holde skruen i vandet og klare skærene, så må de lægge kursen om – for nu at blive i det marine.

Logikken tilsiger, at hvis 100 kan klare patienterne i 100 senge, så kan 90 klare patienterne i 90 senge. Men sådan er det kun, hvis sengene hver især er lige arbejdskrævende.

– Der er afdelinger, som har haft succes med at omlægge patientforløbene efter lukning af sengepladser. Som har gennemgået patientforløbene minutiøst, og på den måde skaffet plads til at lukke sengene, fortæller Kirsten Hansen, der er sygeplejerske på intensiv-afdelingen, næstformand i MED-udvalgets arbejdsmiljøudvalg og med plads i regionens MED-udvalg. Men der er også afdelinger, som ikke har foretaget sig ret meget andet end bare løbe stærkere. Det er i de afdelinger, at ikke bare personalet selv, men også Arbejdstilsynet har lagt mærke til, at arbejdspresset er steget dem over hovedet.

Læs også: 7 elementer i en arbejdsmiljøstrategi

– Arbejdstilsynet har fundet anledning til at løfte pegefingeren over for nogle afdelinger og sige: Det her slider for hårdt. Her skal gøres en indsats. Det er de afdelinger nu i gang med, fortæller Kirsten Hansen.

Skru på arbejdsmiljø-knappen

Færre sengepladser, besparelser i Region Midtjylland samt statskravet om to procents effektivisering årligt. Der er nok, der presser os, siger Kirsten Hansen. Sygeplejerskerne på nogle afdelinger må både tale i telefon og skrive rapporter, mens de indtager klapsammenmadder til frokost. Kan man klare presset ved at arbejde smartere og tilbyde mellemlederne nogle kurser i stress og arbejdstilrettelæggelse? Det er i hvert fald den model, Kirsten Hansen går efter sammen med arbejdsmiljøkoordinator Lone Kaiser og de andre i AMO.

– Vi arbejder konstruktivt med at ændre de vilkår, vi har, så vi får meretid til kerneopgaven. Bl.a. ved at ændre på arbejdsgangene og understøtte med IT og ny teknologi, fortæller Lone Kaiser. Det er sygehusets generelle strategi.

Trioerne er nøglen

På arbejdsmiljøområdet er øjnene rettet mod de centrale, såkaldte ”trioer” på de enkelte afsnit – leder, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentant. Trioerne er nøglen til bedre arbejdsmiljø:

– Vi lægger det meget over til arbejdsmiljøgrupperne i de enkelte afsnit selv at lave en indsats, forklarer Kirsten Hansen.

– Vi har udbudt kurser for trioen om, når vilkårene for kerneopgaven ændrer sig, oplyser Lone Kaiser. Kurserne giver dem metoder at arbejde videre med i afsnittene.

– Den anden streng, vi arbejder med, er at have fokus på stress. Vi har lavet retningslinjer og en kampagne, og vi har givet trioen redskaber til at arbejde med forebyggelse og håndtering af stress. Vores intention er også her at gøre det forholdsvis nemt for trioen at arbejde videre på egen hånd i afsnittet, fortæller Lone Kaiser.

Læs også: Vi skal turde tale om stress

Fra pres til motivation

Oven i alt det andet står en flytning til det nye supersygehus på markerne ved Skejby for døren. Det lægger ekstra pres på især funktionslederne, bemærker Lone Kaiser. Afdelingssygeplejersker, ledende lægesekretærer og bioanalytikere samt overlæger. De skal både få hverdagen til at fungere og stå for flytningen. En række af korte kurser er linet op til dem. Kurserne skal bl.a. hjælpe dem til at finde motivationen.

– Vi prøver at få dem til at fokusere på deres eget arbejdsliv. Hvad giver mig energi, og hvad dræner mig. Få dem til at undgå at skære det arbejde væk, der giver dem energi og finde andre til at lave det, der dræner dem. Det kan eksempelvis være vagtplanlægning. Det kunne jo være, der fandtes en anden, der var bedre til det, siger Lone Kaiser.

Kurserne handler om planlægning og struktur, coping i en verden med krydspres, den svære samtale osv. Man kan tage kurserne enkeltdags eller samlet. Det er fleksibelt.

»Som arbejdsmiljørepræsentanter kan vi hjælpe kolleger i afdelingerne, hvis vi kan se, det er for meget, og sige: Ved du hvad, det her går ikke mere. Nu må du gå til din leder.«

At hjælpe hinanden

Alt i alt er arbejdsmiljøindsatsen over for højt arbejdspres, hvor den skal være, mener Kirsten Hansen:

– Jeg tænker, vi har de tilbud, vi skal have. For de enkelte medarbejdere kører der kurser i mindfulness. Bliver man ramt af stress eller symptomer, kan man få kurser og samtaler hos Arbejdsmedicinsk Klinik. Og så er det ellers ude i afsnittene, at det travle arbejdsliv skal lægges i rammer, der er til at leve med.

– Vi kan hjælpe hinanden, anfører Kirsten Hansen.

– Som arbejdsmiljørepræsentanter kan vi hjælpe kolleger i afdelingerne, hvis vi kan se, det er for meget, og sige: Ved du hvad, det her går ikke mere. Nu må du gå til din leder. Man kan også prøve at lave en apv på det. Gå i dybden og beskrive, hvad der belaster, forklarer hun.

– Flere resurser ville være dejligt, men det tror jeg ikke, vi får, siger Kirsten Hansen.

– Jeg tror, vi skal gå en anden vej og beskrive, hvad det gør ved os, at vi ikke kan yde den hjælp og pleje, som vi kan se patienterne har behov for, bemærker hun.

Læs også: Videnstunge personer oplever mental nedslidning


Foto: Rodrigo Basaure, CC, bearbejdet.