15. maj 2020



Teknologien forandrer grænserne mellem privat- og arbejdsliv

       

De fleste skæver nok lige til en mail eller sms for at vurdere vigtigheden og har dermed indstillet hjernen på arbejdsmode, selvom klokken er efter ”normal” arbejdstid. Og går man så skridtet videre og faktisk svarer på mailen eller sms´en – eller måske ligefrem tager regnearket frem for at finde de tal, der efterlyses – er man godt i gang med at udviske grænsen mellem privat- og arbejdsliv.

Forskningen er i gang
Faktisk er det ikke så mange år siden, at ovenstående scenarie overhovedet ikke var muligt. Med udviklingen taget i betragtning, er der uden tvivl basis for forskning på området. En del af den forskning står medieforsker og lektor Stine Lomborg ved Københavns Universitet for i regi af forskningsprojektet ”Personalizing the Professional”. Forskningsprojektet løber fra 2019 til 2023, og undersøger digitale medier i arbejdslivet.

  • Vi undersøger digital mediebrug i konkrete organisationer og er bl.a. interesseret i at finde ud af om og i så fald, hvordan digitale medier udfordrer work-life balance og gør os stressede, siger Stine Lomborg og fortsætter:
  • Det, vi fokuserer på, er digitale medier i form af ”Enterprise Social Media” – det kan være mails, Workplace Facebook, forskellige former for produktivitetstracking- og tidsregistrering. Og sågar sundhedstracking, som fx ”tæl skridt”-kampagnen. Alle disse digitale medier er under beskyldning for, at vi føler os ”på” hele tiden.

Ingen grund til panik
Allerede nu vil Stine Lomborg mane til lidt besindighed. Forskernes arbejdshypotese er, at det ikke er de digitale- og sociale medier i sig selv, der er skyld i, at nogen føler sig stressede.

  • Med min baggrund i medieforskning, ser jeg også historisk på det. Vi har historisk set bølger af ”panik” over nye medier, for eksempel med fremkomsten af tv og computerspil, som mange frygtede gjorde os alle sammen dummere eller skabte mere vold. Sandheden er mere kompleks, og nutidens digitale medier giver også mange fordele i form af fleksibilitet, samarbejde og sammenhold, som betyder meget i det moderne arbejdsliv, understreger Stine Lomborg.

Husk nuancerne
Selvom forskningsprojektet langt fra er slut, lægger Stine Lomborg meget vægt på, at man skal se nuancerne i tingene, og at målet med projektet ikke er at udpege syndere, men i stedet klæde organisationer og medarbejdere bedre på til at håndtere den digitale hverdag. For arbejdslivet har fået en helt anden karakter i dag end for 50 år siden, hvor alle havde fri, når de ramte hjemmets dørtærskel.

Til gengæld har arbejdet så – for langt de fleste - en mere værdifuld karakter for skabelsen af vores identitet. Arbejdet bliver i højere grad en essentiel del af det enkelte individ, og derfor bruger mange af os mere tid og energi på det.

Set fra forskerens synspunkt, består fremtidens udfordring i, at hver enkelt organisation og virksomhed skal have rammesat fleksibiliteten - noget man allerede forsøger sig med mange steder. Nogle prøver med e-mail-politikker og andre med firedages arbejdsuge. Stine Lomborg anerkender de forskellige fleksibilitetsskabende forsøg og eksperimenter, blandt andet fordi de digitale- og sociale medier ikke forsvinder og derfor skal implementeres, hvor de kan skabe værdi for at forbedre både arbejdsmiljø og bundlinje. Men der er behov for mere sammenhængende viden på området, og det er det, Stine Lomborgs undersøgelser bidrager med.

Digital wellbeing
Stine Lomborg anvender blandt andet begrebet ”Digital wellbeing” til at beskrive fremtidens gode arbejdsliv.

  • Vores udvalgte cases viser, at folk i høj grad faktisk tager stilling til, hvordan digitale medier benyttes. Både ledere og medarbejdere reflekterer over muligheder og arbejdspres. Vi oplever generelt, at lederne er meget nysgerrige på, hvordan digitale medier kan rammesættes, så det giver værdi for både arbejdsgiver og lønmodtagere, siger Stine Lomborg.

Mens større fleksibilitet for nogle giver oplevelsen af større frihed, skaber det for andre et pres, at man forventes at arbejde på forskellige tidspunkter og steder. Netop her mangler der fyldestgørende viden om, hvordan fleksibilitet bliver en integreret del af arbejdslivet, uden medarbejderne brænder ud, fortæller Stine Lomborg. Forskningen fortsætter nogle år endnu, så vi må vente på konklusionerne. Samtidig er det muligt, at den digitale udvikling overhaler endnu engang.