29. juni 2021



Arbejdsulykker på danske arbejdspladser: Hvordan ser det ud, og hvordan får man bragt antallet af ulykker længere ned?

       

I 2019 blev der ifølge tal fra Arbejdstilsynet anmeldt 42.652 arbejdsulykker i Danmark. Tallene har ligget relativt stabilt i en længere årrække, men antallet er stadig højt, og det er især inden for brancherne industri, social og sundhed, detail og service samt bygge og anlæg, at arbejdsskaderne sker.

Skaderne spænder vidt fra forstuvninger, som er den mest hyppige, til de mere sjældne og alvorlige som forgiftninger og dødsfald. Dertil anmeldes også en del psykiske arbejdsskader. Spørger man cand.techn.soc og seniorforsker hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Johnny Dyreborg, er der også et stort mørketal af arbejdsulykker, som aldrig bliver anmeldt.

  • Undersøgelser viser, at det reelle tal over arbejdsulykker meget vel kan være en fordobling af tallene for de anmeldte ulykker, og at det især er de mindre alvorlige ulykker, der bliver underrapporteret. Dét må vi have med i baghovedet, når vi tolker tallene, siger han.

Årsagen til, at mange arbejdsulykker ikke anmeldes, skal ifølge Johnny Dyreborg for eksempel findes i kulturen på arbejdspladsen eller medarbejderens egen tvivl og usikkerhed.

  • Studier viser, at det kan være frygten for repressalier fra arbejdsgiveren, der gør, at medarbejderen ikke får anmeldt ulykken. Det kan også være skyldfølelse, der fungerer som bremseklods for anmeldelsen, fordi medarbejderen tænker ”Det var faktisk min egen skyld, at jeg kom til skade”, siger Johnny Dyreborg og uddyber:
  • Vi kan især se, at unge underrapporterer, fordi de er usikre på, om de er gode nok til deres arbejde, og de kan måske føler sig lidt ’dumme’, når de kommer til skade. Derfor ligger der også en vigtig opgave hos arbejdsgiverne i at skabe en positiv rapporteringskultur i virksomheden. Rapportering af arbejdsulykker og nærved-hændelser er et vigtigt redskab i forebyggelsen af arbejdsulykker.

Coronapandemien: En mulig joker i tallene
Når de kommende tal for 2020 skal tolkes, er coronapandemien en anden faktor, som der ifølge Johnny Dyreborg bør tages højde for. Det skyldes, at pandemien har gjort det seneste år til et specielt år på mange arbejdspladser. Mens arbejdsgangen i nogle brancher, for eksempel bygge- og anlægsbranchen, har kunnet fortsætte stort set uændret, er arbejdsgangen i andre brancher – primært kontorarbejdspladser, ændret markant, hvor hjemmearbejde er blevet normalen. Dette kan have en indvirkning på anmeldeprocenten.

  • Arbejdsulykker sker jo også på kontorer, men vil de i lige så høj grad blive anmeldt, hvis de sker på hjemmekontoret? Det er et relevant spørgsmål at stille. Vi kender ikke særlig meget til de adfærdsmekanismer, der er omkring rapportering, når man kommer til skade derhjemme, men der vil kunne komme noget tvivl ind, hvis skaden sker på hjemmekontoret, siger Johnny Dyreborg og uddyber:
  • Hvis jeg nu i løbet af min hjemmearbejdsdag rejser mig fra min stol og falder og brækker håndleddet, så er det en arbejdsulykke og bør anmeldes. Men for mange vil der kunne opstå tvivl om, hvorvidt det er en arbejdsulykke, fordi det foregår inden for hjemmets fire vægge. Denne tvivl ville nok ikke opstå, hvis man faldt på arbejdspladsen. Derfor mener jeg, at vi må tolke de kommende tal med ekstra forsigtighed.
  • Samtidig kan der komme flere anmeldelser fra brancher, hvor der er øget risiko for akut smitte med covid-19, fx frontline personale på hospitaler, eller i daginstitutioner.

Projektarbejde skaber sikkerhedsmæssig udfordring
Uanset hvordan man vælger at tolke på tallene, kan alle blive enige om, at tiden er kommet til at nedbringe antallet af arbejdsulykker yderligere efter flere år med en stagneret udvikling. Det er dog ikke lige let i alle brancher. Særligt ikke de brancher, der er præget af et dynamisk arbejdsmiljø, med mange kortere projekter og skiftende arbejdshold. Hvis der er mange skift i medarbejderstaben, vanskeliggøres det langsigtede og strategiske arbejde med at få fokus på det sikre arbejdsmiljø til at gennemsyre hele organisationen.

Et klassisk eksempel er bygge- og anlægsbranchen, men det kan også være en udfordring inden for platformsøkonomien, som er en nyere spiller på arbejdsmarkedet. Platformsøkonomi betegner forretningsmodeller, hvor arbejdsopgaver udbydes, aftales og koordineres gennem digitale platforme, og hvor medarbejderne ansættes løst uden de samme rettigheder som almindelige lønmodtagere i forhold til blandt andet pension og løn under sygdom.

  • Når man hyrer folk udefra ind til opgaver, er det sværere at inkludere alle i det forebyggende sikkerhedsarbejde på arbejdspladserne. Dette kan udfordre sikkerheden, og selvom platformsøkonomi er noget vi stadig kun har i mindre skala i Danmark, er det en model i vækst. Derfor må vi være opmærksomme på det, pointerer Johnny Dyreborg.

Inspiration fra den anden side af Øresund
Spørgsmålet, der står tilbage, er naturligvis, hvordan man opnår et dyk i tallene. Ifølge Johnny Dyreborg er der er god grund til at kigge over Øresund for at finde svaret. I 2019 havde svenskerne nemlig kun 36.437 arbejdsulykker, hvilket er cirka halvt så mange ulykker pr. beskæftigede sammenlignet med Danmark. Det viser tallene fra svenske Arbetsmiljöverket.

  • Ser man på tallene, vil man nok ved første øjekast tænke, at det er bekymrende, at vi i Danmark har omkring dobbelt så mange arbejdsulykker per indbygger. Danmark og Sverige ligner hinanden på rigtig mange parametre, og der ikke ligger noget naturgivent i, at vi ligger på det niveau, vi gør i Danmark. Med andre ord burde det ikke være helt urealistisk at komme ned på samme niveau som Sverige. Vi vil selvfølgelig gerne helt ned, men det kunne være en god start at halvere antallet af ulykker, siger Johnny Dyreborg.

Men hvordan forklarer man så svenskernes førerposition i det lave antal af arbejdsulykker? Ifølge Johnny Dyreborg kan en af forklaringerne være, at svenske virksomheder har en stærke sikkerhedskultur end danske virksomheder, hvor ledelsen også har en mere central rolle, hvor fokus på det gode og sikre arbejdsmiljø i højere grad gennemsyrer organisationerne. Dertil er andelen af faglærte i byggebranchen i Sverige høj.

  • Hvis man virkelig vil rykke ved sikkerheden, ved vi fra forskningen, at arbejdsmiljøet ikke blot skal være et fokuspunkt hos den øverste ledelse eller hos medarbejderne. Derimod skal det integreres i alle virksomhedens aktiviteter og tages med ud til de lokale ledere, hvor disse skal skoles i at tænke, at en del af deres rolle som leder er at signalere at sikkerhed er prioriteret, også når der er travlt, påpeger Johnny Dyreborg og uddyber afsluttende:
  • Ledere kan på denne måde være et vigtigt bindeled mellem virksomhedernes overordnede mål og politikker for arbejdsmiljøindsatsen og så den konkrete iværksættelse af forebyggelsen i de daglige opgaver. Dette vil samtidigt kunne bidrage til at gøre sikkerhedskulturen mere stærk, idet det vil blive tydeligere for medarbejderne, at sikkerhed prioriteres, og at det er velanset at tage højde for sikkerheden i arbejdet. En stærk sikkerhedskultur kombineret med en høj andel faglærte i alle brancher, hvor dette er relevant, er nogle af de ting, der kan være med til at forbedre sikkerheden på arbejdspladserne og minimere ulykkerne, så vi får banket ulykkestallene i bund.