Projekt Universitetshospital Køge: Besøg på byggepladsen ved udvidelsen af Køge Sygehus  

  • Tirsdag den 26. novemberkl. 15.00-18.00

  • Lykkebækvej 1, 4600 Køge

  • Medlemmer: Gratis/ Ikke medlemmer: 250 kr.

Kom med til et spændende kig ind i udvidelsen af Køge Sygehus!

Det eksisterende Køge Sygehus udbygges, så det bliver et fuldt udbygget akut- og universitetshospital med alle specialer i regionen og et udbygget specialiseret behandlingstilbud til alle borgere i regionen. Universitetshospitalet vil få 789 senge og 38 intensivpladser. Alle etaper forventes at være taget i brug i september 2026.

Vi mødes ved Indgang 5 (den tidligere hovedindgang) og går gennem det eksisterende hospital ned til mødelokalerne, hvor vi får en præsentation af projekterne. Projektets arbejdsmiljøkoordinator vil være til stede, og KHPT’s projektdirektør (hovedentreprenør) vil hilse på.

  • Marcin Szewc, AMK-B på projektet, vil stå for rundvisningen på byggepladsen.
  • Ehab Al Arabi, Construction Manager, vil være til rådighed efter turen for at besvare spørgsmål og følge op på eventuelle emner.

Efter præsentationen tager vi ud på byggepladsen, hvor vi ser det igangværende byggeri – både de områder, der er under udarbejdelse, samt en færdig ny bygningsdel. Blandt andet skal vi som nogle af de første ud at gå på de nybyggede broer, der forbinder det gamle og nye hospital.

Der bydes på en sandwich og vand.

Har du selv sikkerhedssko, må du meget gerne selv medbringe dem. Sikkerhedshjelm og vest udlånes ved rundvisningen. Har man ikke selv sikkerhedssko, kan man oplyse os sin skostørrelse gennem formularen, og så prøver vi at skaffe et par.

Tilmelding skal ske på nedenstående formular senest den 25/11/24.

Ved spørgsmål på dagen ring på 70 20 20 75.

Tilmeld dig arrangementet

Samtykke til fotografering

No show-fee