Glæd dig til tre dage med fuld fokus på arbejdsmiljø, vidensdeling, netværk og sparring, når ArbejdsmiljøNETs konference vender stærkt tilbage.   

Vidensdelingen, sparringen og netværket er i højsædet, når ArbejdsmiljøNET efter to års ufrivillig pause igen mødes til årskonference i Kolding i april 2022.

Konferencen har fået titlen ’Netværk til tryghed – sammen er vi stærkere’ og skal kickstarte netværket stærkt tilbage efter flere års ufrivillig afstand.

Du kan blandt andet få tips til det praktiske arbejde med kemiske risikovurderinger af kemiingeniør Anette Østerby og få inspiration til, hvordan du arbejder med proaktive arbejdsmiljømål fra Pete Kines fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Læs hele programmet lige her.

Se priser og tilmeld dig konferencen her.