Den overståede sommerferie har for mange unge været lig med sommerjobs eller ekstra timer på deres fritidsjob. Desværre kan de mange løntimer og en pludselig hverdag på arbejdsmarkedet resultere i andet end bare flere penge på kontoen. Det kan nemlig også resultere i skader med en hobbykniv eller ondt i ryggen ved forkerte løft, hvilket i sidste ende kan have konsekvenser for den unges fremtid.
Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at en større andel af de erhvervsaktive i alderen 18-24 år kommer ud for en arbejdsulykke, når man sammenligner med ældre aldersgrupper. For aldersgruppen under 18 har gennemsnittet fra 2012-2017 ligget på 424 anmeldte arbejdsulykker pr. år. Det er oftest i sommermånederne, at ulykkestallet stiger for denne gruppe. På baggrund af blandt andet disse tal, er unge og nyansatte en gruppe, der skal prioriteres ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
Læs meget mere i det nyeste medlemsblad.