30 år med APV: Tid til et serviceeftersyn?
Siden 1995 har danske virksomheder været forpligtet til at gennemføre arbejdspladsvurderinger – de såkaldte APV’er – med det formål at forbedre trivsel, forebygge ulykker og skabe sunde arbejdspladser. Men 30 år senere er spørgsmålet stadig aktuelt: Virker APV’en, som den burde?

Ifølge politikere, eksperter og Arbejdstilsynet er svaret både ja og nej. For mens nogle virksomheder bruger APV’en aktivt til at fremme arbejdsmiljøet, halter det andre steder – og i visse tilfælde bliver de slet ikke udført.

 

Et værktøj med potentiale – og begrænsninger
Hos Arbejdstilsynet betragtes APV’en som et centralt værktøj i arbejdsmiljøarbejdet. Den skal identificere risici og skabe grundlag for handling. Men mange kritikere har peget på, at APV’en i sin nuværende form ofte er reaktiv – den konstaterer problemer, men forebygger dem ikke nødvendigvis.

Organisationer som WORKZ foreslår derfor en model med ”løbende APV’er”, hvor medarbejderne spiller en mere aktiv rolle, og hvor fokus er på at forebygge frem for blot at dokumentere. En tilgang, flere politikere også bakker op om.

 

Politikerne: Vi skal gå forrest
Hos både Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er der opbakning til APV’en som værktøj – men også en erkendelse af, at den ikke fungerer optimalt i alle virksomheder.
– Mange bruger APV’en aktivt, men alt for mange lader helt være. Samtidig mangler der proportioner i kravene – en lille virksomhed skal gennemgå næsten samme proces som en stor, siger Dina Raabjerg, beskæftigelsesordfører for Konservative.

Hun foreslår, at Arbejdstilsynet fremover udsender en standard-APV mod gebyr til de virksomheder, der ikke har udarbejdet en, og følger op på, om der bliver handlet efterfølgende.

Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti er enig i, at APV’en kan være et godt redskab – hvis den bliver brugt rigtigt og tilpasses den enkelte branche.
– En standardformular til en kontorarbejdsplads giver ingen mening for en tømrer. APV’en skal være relevant og gerne anonym, hvis det skal fungere, siger han og tilføjer, at det er helt naturligt, at politikere som arbejdsgivere går forrest.

 

Nye redskaber til Arbejdstilsynet
Samtidig med diskussionen om APV’en er der politisk opbakning til at styrke kontrollen med de mest problematiske arbejdsmiljøsager. Med et nyt såkaldt entreprenørstop, som træder i kraft 1. januar 2026, får myndighederne mulighed for at stoppe hele byggerier, hvor alvorlige overtrædelser gentager sig – både for hovedentreprenører og underentreprenører.
– Vi vil ikke acceptere, at virksomheder igen og igen tilsidesætter arbejdsmiljøet og bringer menneskeliv i fare, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen. Hun peger på, at redskabet skal gøre op med social dumping og sikre fair konkurrencevilkår.

 

Tid til en modernisering?
APV’en blev i sin tid indført som et konkret redskab til at systematisere forebyggelse og arbejdsmiljøarbejde. Tre årtier senere er der behov for at genbesøge værktøjet – og overveje, hvordan det fungerer i praksis, især for mindre virksomheder og i forskellige brancher.

Med stigende kompleksitet på arbejdspladserne, nye teknologier og et større fokus på psykisk arbejdsmiljø er det ikke nok at lade et skema samle støv i en skuffe. Hvis APV’en fortsat skal gøre en forskel, kræver det, at den tænkes som en dynamisk del af ledelsesarbejdet – og ikke blot som en kontrolforanstaltning.

Som Dina Raabjerg udtrykker det: “Jeg synes, det kunne blive endnu bedre med nogle få justeringer – herunder, hvordan Arbejdstilsynet tilgår tilsynet med, om der er lavet en APV.”