I anledning af ArbejdsmiljøNETs 60 års-jubilæum har vi valgt at se tilbage. Denne gang rejser vi med forfatteren bag den nye bog ”Arbejdsmiljøets historiske udvikling” helt tilbage til historiens begyndelse, nemlig Hammurabis lov
Traditionelt har historieskrivning været set fra magthavernes perspektiv. Først senere er det blevet populært at fokusere på andre omstændigheder og skrive historien ”nedefra” og analysere alt fra klimapåvirkninger til sociale omstændigheder og andre strukturelle forhold. Det forsøg har også Niels Erik Danielsen gjort i sin lille bog ”Arbejdsmiljøets historiske udvikling, hvor han arbejder sig fra historiens første skriftlige kilder og frem til nutiden.
Måske vil det komme som en overraskelse for mange, at den første reference til arbejdsmiljø kan findes i Hammurabis Lov fra ca. 1749 før vores tidsregning, hvor loven tilskrives Kong Hammurabi, som regerede over Babylon i perioden 1792-1749 fvt.
Drab på bygherre
Her gælder princippet om ”øje for øje” og ”tand for tand”, og det beskrives særdeles kontant i lovens §229, at ”hvis en bygherre bygger et hus og ikke konstruerer det ordentligt, og huset, som han byggede, falder sammen og dræber sin ejer, så skal bygherren dræbes”.
Næste nedslag i Niels Erik Danielsens fremstilling er Det Gamle Testamente, hvor det i 5. Mosebog, kapitel 22, vers 8 skildres, at ”når du bygger et nyt hus, skal du sætte rækværk om taget, så du ikke bringer blodskyld over dit hus, hvis nogen falder ned fra det”.
Herefter foretager læseren et stort spring frem til 1700, hvor arbejdsmedicinens fader, Bernardino Ramazzini (1633-1714), var den første til at beskæftige sig med sammenhængen mellem arbejde og sygdomme i værket ”Om Sygdom og Arbejde”. Først efter mere end 150 år så man noget lignende i Danmark, hvor lægen Emil Hornemann var blandt de første læger, som beskæftigede sig med sammenhængen mellem sygdomme og påvirkninger som boliger og arbejdsmiljø.
Arbejdstilsynet ser dagens lys
Niels Erik Danielsens egen baggrund findes i fagbevægelsen. Først hos SiD, siden hos FOA og 3F. I forordet beskriver han, at det naturligvis er med til at præge hans tilgang til emnet, hvilket også mærkes i fremstillingen, hvor fokus er rettet mod byggesektoren.
Den lille bog er struktureret strengt kronologisk som en lang tidslinje, hvor nogle af nedslagspunkterne naturligvis er større end andre, og naturligvis får arbejdsmiljøet først en fremtrædende rolle i forbindelse med industrialiseringen fra midten af det 19. århundrede og frem.
Noget, som fylder er fabriksloven fra 1873. Her var omdrejningspunktet arbejderbeskyttelse af børn og de første professionelle arbejdsinspektører blev løjtnant, cand. polyt. Berhard M. Jensen og dr.phil Haldor Topsøe. En af deres første embedshandlinger var at undersøge omfanget af børnearbejde i industrien, og her viste det sig, at 494 fabrikker beskæftigede næsten 5000 børn og unge under 18 år.
Det førte året efter til de første 21 retssager vedrørende arbejdsmiljø- og de handlede om arbejdsgivere, der beskæftigede børn under 10 år. Fabriksloven indebar, at arbejdstiden for børn blev sat ned til 6,5 timer dagligt – et stort fremskridt i forhold til de 12 eller 13 timer, de havde arbejdet før.
Tre millioner arbejdsulykker
Endelig blev der i loven nedlagt forbud mod natarbejde for børn og unge. Det er påfaldende, at såvel fagbevægelse som arbejdsgiverorganisationer var fodslæbende på arbejdsmiljøområdet, idet begge helt op i den nyere tid primært havde produktivitet og effektivitet for øje. For fagbevægelsen handlede det således om at skabe mest mulig velfærd hos deres medlemmer og på modpartens side om at skabe den største profit.
Da Arbejdstilsynet kunne fejre sit 100 års- jubilæum i 1973, var man nået et godt stykke. Men så sent som i 1971, kunne en TV-udsendelse afsløre, at der årligt anerkendtes 67.000 arbejdsulykker og ca. 300 erhvervssygdomme. Men det interessante var ikke disse tal. Det var det derimod, at man i programmet anslog, at det årlige antal arbejdsulykker snarere var omkring 3 millioner og mellem 2000-3000 erhvervssygdomme.
Påstandene i udsendelsen blev mødt med afvisning fra såvel LO og DA som Arbejdstilsynet, som i fællesskab argumenterede for de resultater, man havde opnået.
Fokus på asbest
En særlig tidslinje har Niels Erik Danielsen viet til problemerne omkring anvendelsen af asbest i byggeriet. Det begyndte omkring 1880, hvor man opdagede asbestens isolerende egenskaber, og hvor man allerede omkring ti år efter opdagede det første tilfælde af den dødelige lungesygdom, asbestose.
Imidlertid skulle der gå mere end 50 år, før sygdommen blev anerkendt som en erhvervssygdom, og først i 1986 vedtog man i Danmark et forbud mod asbest. Mere end 100 år efter at materialet var taget i brug.
Nyttig tidslinje
”Arbejdsmiljøets historisk udvikling” er nyttig som opslagsværk for alle med interesse for arbejdsmiljøet. Men som læser kan man ind i mellem savne noget refleksion og sammenhæng i beretningen.
Interessant kunne det være med lidt dybere spadestik i forhold til nogle af de ret store lovtiltag, som blev foretaget – f.eks. tilblivelsen af Arbejdstilsynet i 1873, de interne brudlinjer i fagbevægelsen i forhold til at prioritere arbejdsmiljøet, og EFs – senere EU’s – påvirkning af arbejdsmiljøet. Senest i forhold til det store antal udenlandske arbejdstagere på Femernforbindelsen og den nye Storstrømsbro.